- Jegindø Kirke -

Kirkeklokker har i århundreder haft en central rolle i kristendommens ceremonier og traditioner. De markerer tidspunkter for bøn, gudstjenester og særlige begivenheder som bryllupper, dåb og begravelser. Derudover fungerer de som en daglig påmindelse om troen og fællesskabet, idet de ringer morgen, middag og aften i mange danske kirker.

Historisk udvikling

I kristendommens tidlige år var kirkeklokker ikke en del af gudstjenesten, da religionen blev praktiseret i det skjulte. Først i 300-tallet, efter kristendommens anerkendelse, begyndte de at blive brugt. Ifølge legenden blev biskop Paulinus fra Nola inspireret til at bruge klokker til bønnekald, da han blev vækket af klingende bjælder i en eng.

Klokkespil og ringeskikke

Mange kirker har mere end én klokke, og i nogle tilfælde spiller flere klokker sammen i et klokkespil. Klokkernes toner er dog specielle, da deres overtoner klinger i mol. Særlige ringeskikke, såsom kimning på højhelligdage, giver hver lejlighed sin egen klang.

Folketro og myter

I gamle dage troede man, at kirkeklokkernes klang kunne fordrive onde ånder og beskytte sognet. Rust fra klokkerne blev endda anset for helbredende mod sygdomme.