- Amagerbrogade -

En af hovedårerne på Amager
Amagerbrogade er en af Amagers vigtigste og længste gader. Den starter ved Christmas Møllers Plads, hvor Torvegade fortsætter som Amagerbrogade, og strækker sig ca. 500 m. forbi Sundbyvester Plads, hvor den bliver til Amager Landevej ved kommunegrænsen til Tårnby. Gaden danner samtidig grænsen mellem bydelene Sundbyvester og Sundbyøster.

Fra kongevej til brokvarter
Amagerbrogade har en lang historie. I århundreder var den kendt som Amager Landevej – også blot kaldt Amagervejen – og fungerede som kongevejen fra København ud til Store Magleby og Dragør. Først i 1902, da Sundbyøster og Sundbyvester blev en del af Københavns Kommune, ændrede man navnet til Amagerbrogade. En grundejerforening foreslog endda, at den skulle hedde Sønderbrogade, så navnet matchede Vesterbro, Nørrebro og Østerbro.

Fra landevej til handelsgade
I begyndelsen af 1900-tallet var den nordlige del af Amagerbrogade endnu præget af lav bebyggelse og enkelte fabrikker, der var flyttet ud af indre by af hensyn til sundheden. Først med opførelsen af etageejendommene omkring Amagerbro fra 1910, fik gaden sit nuværende, urbane præg. Ifølge den lokale handelsstandsforening er Amagerbrogade i dag Danmarks længste handelsgade.

Told, værtshuse og vejafgift
Før moderniseringen mødte man på vej ud af byen beværtninger med navne som Haabet og Tylvten. Haabet stammer muligvis fra 1790’erne, mens acciseboden ved siden af stod for opkrævning af indførselstold. Vejafgift blev desuden opkrævet ved en bom ved Vor Frelsers Kirkegård helt frem til 1915. Rundt omkring Norgesgade lå der også værtshuse, heriblandt “Syven”, som senere blev til Sønderbros Teater.

Amagerbrogade i dag
I dag er Amagerbrogade en travl og levende gade. Den nærmeste metrostation er Amagerbro, og gaden har både kulturel og historisk betydning. Klaus Rifbjerg har endda nævnt Amagerbrogade i sit digt “Hjerteflod”, hvilket understreger gadens plads i københavnernes bevidsthed.