Eiði er en færøsk bygd på det nordvestlige Eysturoy. Bygden har ca. 650 indbyggere.
Byens navn betyder *landtange, landstrimmel*.
Sammen med bygderne Ljósá og Svínáir – der også er i Eiði Kommuna bor der omkring 720 indbyggere.
Eiði blev grundlagt i slutningen af det 17. århundrede.
I bygden Eiði er der en moderne fiskerihavn, hvor der er flere hjemmehørende fiskerbåde, samt tre fiskevirksomheder, bla. en fabrik fra 1965.
Kystfiskeriet blomstrede op i sidste halvdel af 1800-tallet, hvorefter byen voksede hurtigt og i 1880 var byen Færøernes næststørste by (efter Tórshavn). Havnen blev udvidet i 1980’erne med kajpladser og to store dækmoler.
Derudover er der en konvolutfabrik, en vognmandsforretning, og flere mindre virksomheder indenfor håndværk og tjenesteydelser.
I bygden er der bla. en skole og en kirke.
Tilbage i 1986 indlæmmede man indsøen Eiðisvatn som reservoir for et vandkraftværk.
Ved udgravninger af denne indsø blev der fundet spor af en gård fra 1200-tallet.
Der er en campingplads, Eiði Camping på den nedlagte fodboldbane som ligger helt ude ved Atlanterhavet. Her er der fælles faciliteter som opholdsstue, møderum og køkken. Camping pladsen er åben hele året.
Midt i bygden er der et lokalmuseum i et renoveret ældre traditionelt færøsk bondehus. Her er en røgstue Roykstova.
Eiði Kirkja
Kirken er en pudset og hvidkalket rektangulær sten bygning med skifertag fra 1881.
I øst er der opført et kor og i vestenden er der opført en kraftigt, men lavt tårn med pyramidetag. Indgangsdøren er på tårnets vestside og der er fem vinduer på hver side.
Under tårnuret er et dobbeltvindue delt af en søjle, der går igen i korenden. Kirken har ringbuet halvtøndehvælv, som hviler på smalle *hylder* på begge langsider.
Væggene har symboler der er malet og over korbuen ses et rundt malet billede af et lam.
Lidt nord for Eiði ligger det 343 m høje Eiðiskollur, hvor de berømte klipper Risin og Kellingin ligger ved.
Mod øst ligger Færøernes højeste fjeld – 880 m. høje Slættaratindur.