Kalsoy
Her er der en stejl vestkyst som er meget utilgængelig, så derfor ligger bygderne på den lavere og mere beskyttet østkyst. Bygderne hedder: Syðradalur, Húsar, Mikladalur og Trøllanes. I syd lå bygden Blankaskáli, men den blev ødelagt af et fjeldskred i 1812 og har ikke været beboet siden. Øen har status som Útoyggjar (ydreøerne) som er et begreb der bruges til at beskrive Færøernes ydre periferi. Kalsoy betyder *mands-ø*, hvilet svarer til naboøen mod øst Kunoy *kvinde-ø*.

Fra Færøernes andenstørste by Klaksvik afgår færgen til den lille bygd Sudradalur på Kalsoy. Efter sejlturen er der 4 smalle tunneller og så rammer man den lille bygd Trøllanes på Kalsoys spids. Her er der en 40 min. vandretur til fyret. 

Kunoy
Denne Ø har sit navn efter det 820 m høje forbjerg Kunoyarnakkur på øens nordspids – denne falder næsten lodret i Atlanterhavet. Denne regnes blandt verdens højeste, mens Enniberg på naboøen Viðoy med 754 m lodret klippevæg er verdens højeste lodrette kap.

Nordøst for Kunoy bygd ligger der en skov med forskellige træarter. Der er kun to bygder på Kunoy: Kunoy bygd på vestkysten, og Haraldssund på østkysten – mellem de to bygder er der e tunnel på 3 km. Der er en dæmning mellem Haraldsund og naboøen Borðoy, hvor Klaksvík ligger. En tredje bygd, Skarð, blev forladt efter juleaften i 1913. Dette var da bygdens syv mænd omkom ved et skibsforlis.

Bordoy
Denne er den største af de seks Norderøer. Den er stærkt indskåret og har derfor mange høje næs eller barð, og disse har givet øen navn. Det er her byen Regionens hovedby Klaksvík ligger. Bordoy´s andre bygder er Norðoyri, Ánir, Árnafjørður, Norðtoftir, Depil, Norðdepil og den forladte Múli. Der er to fjorde som skærer sig ind på sydkysten: Borðoyarvík (her ligger Klaksvík på en landtange) og Árnafjørdður. Navnet er færøsk af oy *ø* og borða *forbjerg*, dvs. *øen med forbjerget*. Nordvest for Klakvik er der den smukkeste udsigt fra Klakkur over på Kunoy.

Vidoy
Denne er Færøernes nordligste ø. Den er 41 km² og dermed den næststørste af de seks øer i regionen Norðoyar. Viðoy betyder vedø og skyldes det drivtømmer, som driver på land i Viðvík på østsiden af øen. Øen har to bygder, Viðareiði på nordøstkysten og Hvannasund på sydøstkysten. Vidareidi er Færøernes nordligste bygd og kommune. Viðoy har omkring 600 indbyggere og den ligger øst for Borðoy, som den er forbundet med via en dæmning og et tunnelsystem. For at kommer fra Hvanasund til Vidareidi skal man igennem en næsten 2 km. lang tunnel – Vidareiditunelen.

Svinoy
Øen har kun en bygd, Svinoy. Navnet kommer fra en myte om nogle grise som svømmede fra en anden ø til Svínoy – dog har der aldrig været nogen form for svineavl på øen. Indbyggerne lever mest af fiskeri og landbrug – få har arbejde uden for øen. I slutningen 1990erne blev der anlagt en bådehavn og bygget en meget stor moderne kostald på øen, som i dag stadig i brug. Øen er sammen med naboøen Fugloy, Færøernes nordøstligste del – de er begge stærkt truet af affolkning og i 2006 var der ige fastboende børn på øen, og skolen benyttes til forsamlingshus og til ophold for turister. Øen er populær i sommerperioden.

Fuglov
Denne ø er Færøernes østligste ø, og den mindste af de nordlige øer. Postbåden Ritan sejler tre gange daglig fra Hvannasund til Fugloy og naboøen Svínoy – helikopter er også mulig. Øen har siden vikingetiden på Færøerne været beboet. For at dette skal fortsætte har Færøerne forsøgt med flere initiativer, bla. med vej mellem Kirkja og Hattarvík.