Øen Mykines (Myggenæs) på Færøerne //

Mykines betyder på dansk Myggenæs.
Øens breddegrader gør den til det vestligste land i Europa – og den ligger i en anden tidszone end resten af Færøerne (minus 1 time).
Mykines er et kæmpemæssigt bjerg mod øst og den lille holm Mykinesholmur mod vest.

Mykines østlige del består af to store dale: Borgardalur og Kálvadalur.
Mod nord ligger den såkaldte Korkadalur, hvor man kan se basaltsøjlerne kaldet steinskógurin (Stenskoven).
Dalene ligger mellem stejle bjergsider, hvor den højeste tinde på 560 m. kaldes Knúkur.
Herfra falder øens landskabet langsomt mod vest, hvor bygden Mykines ligger. Bygden ligger i Djúpidalur længst vest på øen.

Mykines er 8 km fra øst til vest, og 2-3 km på sit bredeste fra nord til syd.
Den måler 9,6 km², men medregnet 86 holme og skær udgør den 10,14 km².

Der er 4 km. fra Vágar til Mykines – hvor man sejler gennem sundet Mykinesfjørður. I Mykinesfjørður, ved udløbet af fjorden Sørvágsfjørður, ligger Tindhólmur og Gáshólmur.

Mykines er forbundet til holmen Mykinesholmur med en 35 m. lang hængebro. Holmen er Færøernes vestligste landfaste punkt.
På vestsiden findes mange klippesøjler samt en automatiseret fyrlygte.
Det 50 m dybe sund mellem Mykines og Mykineshólmur kaldes Holmgjógv.

Mykines er en af de ældste dele af Færøerne, som er af vulkansk oprindelse. Den blev dannet for omkring 60 mill. år siden. Den består af det ældste basalt (bjergart opstået ved størkning af magma) på Færøerne. Basaltlaget er ml. 20 og 50 m. tykt.

I 1925 boede der ca. 180 på Mykines, men pga. dens isolerede placering er den langsomt blevet affolket. En del vender dog tilbage i sommermånederne. I dag bor der omkring 10 indbyggere.

Mykines og Mykineshólmur er et særligt vigtigt fugleområde af BirdLife International.
Det er de pga. deres betydning som ynglested for havfugle, især mallemuk (50.000 par), almindelig skråpe (2.500 par), Lille stormsvale (50.000 par), sule (200 par), topskarv (250 par), ride (23.000 par), lunde (125.000 par), lomvi (9.500 individer) og teist (200 par). 
Havsulen kommer ikke andre steder på Færøerne. 
Grunden til Mykines er så eftertragtet er pga. de eroderede tuflag i klipperne langs kysten og de græsklædte klippetoppe – Disse danner gode ynglepladser.
Fuglefangsten har gennem tiderne været e vigtig binæring for Mykines befolknig. Både ved fangst af havfugle og indsamling af æg.
Tilbage omkring år 1900 blev der fanget omkring 70.000 lunder årligt på Mykines.
Om sensommeren blev der også jagtet på havsuleunger på Mykineshólmur om natten.