- Batteriet Sixtus -

Strategisk placering mod fjenden
Batteriet Sixtus blev opført mellem 1738 og 1748 som bastion Christianus Sixtus på den nordlige pynt af Nyholm. Herfra kunne man beskytte Flåden og Københavns befolkning mod angreb fra nord og øst – dengang et åbent havområde. Sixtus indgik i et større forsvarssystem med kanoner på Kastellet og andre bastioner rundt om Holmen.

Slaget på Reden og Sixtus’ rolle
Den 2. april 1801 kunne man fra Sixtus følge det blodige slag på Reden, hvor Danmark-Norge kæmpede mod den britiske flåde. Selvom kanonerne på Sixtus ikke deltog aktivt i kampene, blev der sendt mandskab ud for at erstatte sårede og faldne. Slaget kostede omkring 1.600 danske og norske søfolk livet eller førte til alvorlige skader.

Kanoner og kamp
De nuværende kanoner på Sixtus stammer fra 1824. I 1861 blev de opriflet og brugt på fregatten NIELS JUEL under slaget ved Helgoland i 1864 – et af Danmarks sidste store søslag.

Rigets Flag – et symbol med betydning
På bastionen vajer Rigets Flag, som hejses dagligt ved solopgang og nedhales ved solnedgang – dog aldrig før kl. 8. Flaget står på hel hele året undtagen Langfredag og ved dødsfald i Kongehuset. Det kan også sættes på halv efter regentens beslutning, f.eks. i 1941, 1996 og ved Prins Henriks død.

Salut og ceremoni ved Sixtus
Batteriet bruges ved officielle ceremonier og statsbesøg. Her affyres kanonsalutter – 21 skud for udenlandske statsoverhoveder og 27 for den danske regent. Sørgesalutter består af 81 skud med 30 sekunders mellemrum. Et enkelt skud markerer hejsning og nedhaling af Rigets Flag.

Et fredet anlæg
Batteriet Sixtus er fredet som selvstændigt kulturmiljø. Anlægget består af et vinkelformet voldværk med kampestensmur og strækker sig over 315 m. Det er et vigtigt minde om Danmarks militære historie og maritimt forsvar.