Menu
Den danske monarks familie //
- Kongehuset i Danmark -
Fakta om Kongehuset
Det danske kongehus er et af verdens ældste
Her er titler som Konge, Dronning, Prinser, Prinsesser
Fra 14. januar 2024 er Kong Frederiks 10. øverste regent
Kongehuset råder over flere slotte rundt i Danmark
Kongeskibet Dannebrog tjener til kongehusets sommertogter
- Om Kongehuset -
Det danske kongehus er en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie.
Her er titler som Konge, Dronnig, prinser eller prinsesser dvs. de kongelige titler som indgår i den danske tronfølge, samt ægtefæller.
Medlemmer af kongehuset har som regel titler og prædikater – en traditionel tiltale eller omtale af personer af en vis rang, ofte mennesker af adelig eller fyrstelig byrd, eller indehavere af bestemte embeder, som fx. præsidenter, ministre, universitetsrektorer og højtstående religiøse embeder., der afspejler deres forhold til monarken eller tronen.
For medlemmer af kongehuset gælder endvidere enkelte særlige retlige regler, der afviger fra den almindeligt gældende lovgivning.
Ifølge Danmarks Grundlov kan der ved lov fastsættes en årlig pengeydelse – apanage, som udbetales til enkelte medlemmer af kongehuset. Dog har man fra januar 2023 kunne indgå i tronfølgen uden samtidig at være formelt medlem af det danske kongehus.
- Den danske tronfølge (2024) -
Kongehuset i dag
Fra d. 14. januar 2024 ser det ud som flg.:
Majestæten
– Kong Frederik 1
– Dronning Mary
Majestætens børn og efterslægt:
– Kronprins Christian (født 2005) 2
– Prinsesse Isabella (født 2007) 3
– Prins Vincent (født 2011) 4
– Prinsesse Josephine (født 2011) 5
– Prins Joachim (Kong Frederiks lillebror) 6
– Prinsesse Marie
Øvrige medlemmer af den kongelige familie
– Nikolai, greve af Monpezat (ikke officielt medlem af det danske kongehus fra 2023) 7
– Felix, greve af Monpezat (ikke officielt medlem af det danske kongehus fra 2023) 8
– Henrik, greve af Monpezat (ikke officielt medlem af det danske kongehus fra 2023) 9
– Athena, komtesse af Monpezat (ikke officielt medlem af det danske kongehus fra 2023) 10
– (Hendes Excellence Alexandra Christina, udtrådte af kongehuset i 2007)
– Hendes Majestæt Dronning Margrethe
– Prinsesse Benedikte 11
– Dronning af Grækenland – Anne-Marie
Dette opdateres når det hele er faldet på plads efter d. 14. januar 2023.
- Om Kongehuset -
Historien om det danske kongehus strækker sig over århundreder og er en vigtig del af Danmarks historie:
– Vikingetiden:
Danmark havde lokale konger og høvdinge under vikingetiden (800-1050 e.Kr.), hvor de danske vikinger var kendt for deres søfarende færdigheder og handelsaktiviteter.
– Knytlingsdynastiet:
Efter vikingetiden blev Danmark forenet under kong Knud den Store, der regerede over et nordisk imperium, der omfattede England og Norge. Efter hans død fulgte en periode med politisk ustabilitet.
– Valdemardynastiet:
I 1157 blev Valdemar den Store konge og grundlagde Valdemardynastiet.
Hans efterkommere, som Valdemar II og Valdemar Atterdag, udvidede kongeriget og styrkede dets position.
– Kalmarunionen:
I 1397 blev Danmark en del af Kalmarunionen, der også omfattede Norge og Sverige. Unionen varede indtil 1523, hvor Sverige brød ud af den.
– Reformation og Absolutisme:
I 1536 blev Danmark luthersk som følge af reformationen, og kongen blev også leder af den danske kirke. Derefter fulgte perioder med absolutistisk monarki, hvor kongen havde omfattende magt.
– Napoleonstiden og tabet af Norge:
Danmark blev involveret i Napoleonskrigene og led territoriale tab, især tabet af Norge til Sverige i 1814.
– Det Glücksborgske dynasti:
Efter en kortvarig periode med det oldenborgske dynasti blev Danmark en konstitutionel monarki i midten af det 19. århundrede med indførelsen af en forfatning i 1849.
Det Glücksborgske dynasti blev indført i 1863, og det danske kongehus har siden været ledet af medlemmer af dette dynasti.
– Besættelse og genopbygning:
Under Anden Verdenskrig blev Danmark besat af Tyskland. Efter krigen fulgte en periode med genopbygning og modernisering.
– Nutidens konstitutionelle monarki:
I dag er Danmark et konstitutionelt monarki, hvor den danske konge eller dronning har en symbolsk rolle.
- Ændring af arvefølgen -
For at en ændring af tronfølgeloven kan træde i kraft var det nødvendigt at ændre grundloven som i sin § 2 har:
“Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.”
Imidlertid var det i 2006 regeringens opfattelse, at tronfølgeloven kan ændres uden at ændre grundloven, når blot ændringen af tronfølgeloven sker efter samme procedure, som den der er nødvendig ved grundlovsændring.
Lovforslaget om ændring af tronfølgeloven fremsattes af statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2005 og blev vedtaget i 2006 med 128 stemmer for, ingen imod og 1 hverken for eller imod.
Efter Folketingsvalget 2007 fremsattes lovforslaget anden gang i 2008 og blev vedtaget i2009 med 107 stemmer for, ingen imod og 2 hverken for eller imod (Enhedslisten).
Folkeafstemningen blev afholdt samtidig med Europa-Parlamentsvalget i 2009 og resulterede i en vedtagelse.
- Kongerækken -
I Danmark er det en oversigt over Danmarks regenter fra vikingekongen Angantyr til Kong Frederik X.
Først fra Gorm den Gamle er der større sikkerhed omkring oplysningerne.
Der er ganske vist vidnesbyrd om konger før Gorm den Gamle, men med stor usikkerhed om, hvornår de præcist regerede, deres rækkefølge og overhvilket område de regerede over.
De fleste af kongerne sad på tronen, til de døde.
Derfor svarer årstallet for afslutningen på regeringsperioden oftest også til regentens dødsår.
Kongerækker kendes også i andre lande med monarki.
Læs mere om Kongerækken her.
- Kongehusets boliger -
Amalienborg
Amalienborg er et slotsanlæg København og er hovedresidens for det danske Kongehus.
Amalienborg blev bygget i 1750´erne.
Det består af fire næsten ens palæer, som omkranser en ottekantet slotsplads.
Amalienborg er et hovedværk i dansk bygningskunst, formentlig det fornemste stykke rokokoarkitektur i Danmark.
Kulturarvsstyrelsen har sat Amalienborg med omgivelser på den danske tentativliste over natur- og kulturværker, der søges optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.
Amalienborg Slotsplads ligger ud til Amaliehaven og Langeliniekajen.
Fredensborg Slot
Fredensborg Slot ved Esrum Sø i Nordsjælland.
Dette har særstatus blandt de danske slotte som regentens mest benyttede residens efter Amalienborg.
Slottet er et barokslot fra 1700-tallet, og det danner ofte rammen om større officielle statsbesøg og familiebegivenheder i kongefamilien.
Den tilhørende slotshave er et af Danmarks største historiske haveanlæg.
Graasten Slot
Det første Graasten Slot var et lille jagtslot opført i midten af 1500-tallet.
Dette brændte i 1603, og der blev opført et nyt slot. Kort før år 1700-tallet blev der opført et barokslot – som brændte i 1757 – Alene slotskirken og nogle få pavilloner blev bevaret.
Det nuværende Graasten Slot stammer således fra 1759 – hvor en ny sydfløj blev opført. I 1842 blev midterbygningen opført.
I begyndelsen af forrige århundrede blev der foretaget betydelige ombygninger.
Hertugerne af Augustenborg ejede Graasten Slot fra 1725 til 1852, hvor det blev overtaget af Frederik 7.
Efter 1864 blev slottet igen overtaget af Augustenborgerne.
Læs mere på Kongehusets side.
Marselisborg Slot
Marselisborg Slot ligger i Aarhus.
Slottet er omgivet af en have i engelsk stil med små søer, en rosenhave og en række kunstværker.
Navnet på slottet er efter en familie, der er indvandret fra Nederlandene.
Købmanden Gabriel Marselis erhvervede en del jysk krongods fra Frederik 3. i 1661, og hans søn Constantin oprettede baroniet Marselisborg.
Gennem århundrederne havde Marselisborg mange eje, indtil Aarhus by købte det, der var tilbage, i 1896.
I slutningen af 1800-tallet blev der stillet forslag om et sommerslot et sted i Jylland for kongefamilien. Byrådet i Aarhus tilbød vederlagsfrit at stille en del af Marselisborgs jorder til rådighed for formålet. I årene 1899-1902 blev det nuværende Marselisborg Slot opført.
Læs mere på Kongehusets side.
Christiansborg Slot
Christiansborg Slot er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet.
Kongehuset benytter fortsat flere dele af Christiansborg, bla. De Kongelige Repræsentationslokaler, Slotskirken og De Kongelige Stalde.
Det nuværende slot er det seneste i en lang række bygninger, der har ligget på stedet siden 1100-tallet, og som siden 1400-tallet har været hjemsted for centralmagten i Danmark.
Slottet rummer stadig statsmagtens vigtigste centrale institutioner.
Eremitageslottet
I Jærgersborg Dyrehave står det smukke Eremitageslot. Eremitageslottet blev oprindeligt opført som et jagtslot og tilflugtssted for kongen under jagtudflugter i Dyrehaven. Det er kendt for sin imponerende barokke arkitektur og unikke ottekantede form. Slottet blev også brugt som et sted, hvor kongen kunne trække sig tilbage og nyde naturen.
Frederiksborg Slot
Frederiksborg Slot ligger Hillerød.
Den første del af slottet blev bygget i 1560 af Kong Frederik 2. Inden slottet lå der herregården Hillerødsholm.
Efterfølgende kom hans søn Christian 4. Han rev det meste ned og byggede et nyt slot i 1600-1625. Det er opført i hollandsk renæssancestil.
Rosenborg Slot
Kongens Have eller Rosenborg Slotshave er en af de mest benyttede parker i København. Den blev anlagt i 1606 under Christian 4., samtidigt med at Rosenborg Slot blev opført.
Dengang beordrede Christian 4. at et større stykke jord blev ryddet for huse og haver. Der blev derefter bygget et lysthus og anlagt en have, hvor der skulle gro blomster, frugter og grønsager, som skulle forsyne hoffet.
Dengang var Barokstilen populær, og dermed blev Kongens Have indrettet med masser af symmetriske alléer med træer i siderne.
Disse fik navnene Damegangen og Kavalergangen.
Sorgenfri Slot
Sorgenfri Slot ligger lidt uden for Kongens Lyngby.
Det oprindelige slot blev opført i 1705-06, men har været ombygget flere gange. Sorgenfri Slot har siden 1730 været anvendt af kongehuset og været bolig for flere forskellige medlemmer af kongefamilien, bla. kong Christian 8. og Christian 10. Det står stadig til rådighed for kongehuset.
Læs mere på Kongehusets side.
Château de Cayx
Château de Cayx blev købt under et sommerophold i Prins Henriks barndomshjem Le Cayrou i 1974.
Da hørte Dronning Margrethe og Prins Henrik at slottet var sat til salg. Det ligger 15 km fra Prins Henriks barndomshjem.
Slottet har en lang historie – hvor de ældste dele af vinslottets bygninger går tilbage til 1400- og 1500-tallet.
Dengang havde Château de Cayx efter al sandsynlighed karakter af et fæstningsværk. I 1600-tallet overtog en lokal herre fra Cahors med navnet Lefranc de Pompignan slottet.
Læs mere på Kongehusets side.
Jagthuset i Trend
I Kongehusets jagtområde i Trend Skov, ligger et jagthus. Dette har været i den kongelige familie siden Christian 10.s tid.
Det er et lavt, vinkelformede bjælkehus blev opført af Frederik 9. og Dronning Ingrid med midler, som de fik i folkegave i anledning af deres bryllup i 1935.
Pengene blev investeret i en andel af den 431 ha store skov og i jagthuset, der ligger blot få km. fra Bjørnsholm Bugt, Limfjorden, hvorfra Trend Å snor sig ind i det nordjyske landskab.
Frederik 9. brugte ofte huset i forbindelse med jagt og som fristed for familien ved højtiderne.
Læs mere på Kongehusets side.
Kongeskibet Dannebrog
Kongeskibet Dannebrog blev bygget i 1931-1932 og blev indsat i 1932. Det tjener som officiel og privat residens for den kongelige familie. Det benyttes på sommertogt i Danmark, eller når de er på oversøiske officielle besøg.
Kongeskibet har en længde på 87,4 m – det er fra spidsen af bovsprydet til agterkanten af hækken. Skibets dybde er 3,9 m., bredde er 10,4 m., mastehøjde 23 m. og maskinerne er to stk B & W Alpha Diesel på 870 hk.
- Andre steder og oplevelser i Danmark -
Selskabet for Kirkelig…
– Selskabet for…
Fæstningens Materialgård
– Fæstningens Materialgård…
Hald Slot |…
– Hald Slot…
Lemvig /
– Lemvig –…
Høve Skov &…
– Høve Skov…
Operaparken
– Operaparken –…
Klitterne ved Vesterhavet
– Klitterne ved…
Esbjerg Havn
– Esbjerg Havn…
Esbjerg Vandtårn
– Esbjerg Vandtårn…
Fregatten Jylland
– Fregatten Jylland…
Ebeltoft /
– Ebeltoft |…
Østre Søbad i…
– Østre Søbad…
Gilleleje
– Gilleleje –…
Bramming fylder 150…
– Brammning bliver…
Imam Ali Moskeen…
– Imam Ali…
Kirsebærtræ allé i…
– Kirsebærtræ Allé…
Ruinen Hald Slot
– Ruinen Hald…
Hald Sø
– Hald Sø…
Dollerup Bakker /
– Dollerup Bakker…
Latinerhaven i Viborg
– Latinerhaven i…
Viborg /
– Viborg –…
Viborg Domkirke
– Viborg Domkirke…
Esbjerg
– Esbjerg –…
Hærvejen
– Hærvejen –…
St. St. Blicher…
– Mindelund for…
E Bindstouw i…
– E Bindstouw…
Trolden Jensnej
– Én af…
Domen i Allinge
– Domen i…
Amager Øst //
– Bydelen Amager…
Bispebjerg
– Bispebjerg /…
H.C. Ørstedværket
– H.C. Ørstedværket…
Avedøreværket
– Avedøreværket ved…
Øresundsbroen
Broen mellem Danmark…
Carlsberg Byen
– Carlsberg Byen…
Valby
– Valby –…
Østerbro
– Østerbro –…
Nørrebro
– Nørrebro –…
Vesterbro/Kongens Enghave
– Vesterbro/Kongens Enghave…
Københavns Bydele
– Københavns Bydele…
Rønne
– Rønne –…
Odense
Odense Fakta om…
Svendborg
– Svendborg –…
Jomfru Ane Gade…
– Jomfru Ane…
Aalborg
– AALBORG –…
Kalø Vig
– Kalø Vig…
Slusen ved Øer…
– Slusen og…
Aarhus Bugt
– Aarhus Bugt…
Lundeborg
– Lundeborg –…
Sejerø Bugt
– Sejerø Bugten…
Nørre Vorupør
– Nørre Vorupør…
Samsø Bælt
– Samsø Bælt…
Flensborg Fjord
– Flensborg Fjord…
Stadil Fjord (Sø)
– Stadil Fjord…
Jammerbugt
– Jammerbugt –…
Nakskov Fjord
– Nakskov Fjord…
Femern Bælt
– Femern Bæltet…
Danmarks Geografi
– Danmarks Geografi…
Smålandsfarvandet //
– Smålandsfarvandet |…
Sydfynske Øhav
– Sydfynske Øhav…
Storebælt
– Storebælt –…
Østersøen
– Østersøen –…
Skagerak
– Skagerak –…
Nordsøen
– Nordsøen –…
Kattegat
– Kattegat –…
Øresund
– Øresund –…
Lillebælt
– Lillebælt //…
Græshoppebroen til Enø
– Græshoppebroen |…
S-Toget i København…
S-Toget / S-Banen…
Bro ved Folkemødet…
– Den flotte…
Høje-Taastrup station
– Den postmodernistiske…
Artikel om Rundt…
– Artikel om…
Thors tårn
– Thors Tårn…
Salthammer Odde
– Salthammer Odde…
Snogebæk Havn /…
Byen med en…
De Danske Sukkerfabrikkers…
– De Danske…
Nye byhuse i…
– Nye byhuse…
Silkeborg Søerne
– Silkeborg Søerne…
Aarhus Rådhus
– Aarhus Rådhus…
Aarhus Teater
– Aarhus Teater…
Havnebadet Aarhus Ø
– Havnebadet Aarhus…
Aarhus Domkirke
– Aarhus Domkirke…
Kokkedal Slot Copenhagen
– Kokkedal Slot…
Aarhus Å
– Aarhus Å…
Aarhus Ø
– Aarhus Ø…
Aarhus | Århus
– Aarhus |…
Domen på Aarhus…
– Domen ved…
Julsø
– Julsø –…
Isefjorden
– Isefjorden –…
Himmelbjerget
– Den 147…
Roskilde Fjord
– Fjorden der…
Frederiksværk
Frederiksværk med kanalen…
Assens by &…
Assens By &…
Allinge
Allinge er stortset…
Årsdale – Bornholm
En smuk vandmølle…
Latiner kvarteret /…
Det gamle Nørre…
Ribe
– Ribe //…
Mindesten for Vangs…
Sten skulpturer ved…
Nationalpark Kongernes Nordsjælland
En blanding af…
Margueritruten
– Margueritruten –…
ARoS – Aarhus…
– ARoS –…
Kontakt
Kristina Møller
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk
Copyright © 2024 | Kristina Møller
