Kenneth Balfelt blev sat på sagen for at forbedre forholdene. Hans arbejdsmetoder var at afholde workshops, kaffesamtaler og intensive møder med områdets beboere, aktivister, erhvervsdrivende, unge lokale mænd, og hjemløse fra fjerne dele af verden. I alt talte de personligt med omkring 175 mennesker. Der var overraskende nok stor enighed om hvad der ikke fungerede, bla. var pladsen i midten var for åben, så man følte sig udstillet og overvåget, der manglede siddepladser, broen var ad H til, og belysningen var forkert. Alt sammen var med til at holde folk væk, de gik blot igennem i periferien.

Plænen i midten blev delt med endnu en bakke og en sti igennem. Der kom bænke op og de unge blev bla. sat til at udføre tømmerarbejde. Der kom mere lys, som er kendt for at få folk til at føle sig mere trygge, men heller ikke for meget, så der blev skabt mere, men mere i zoner.