Husene var sekskantede, 9 m. høje, med kobbertag og havde øverst en lanterne med urskiver.

I Telefonkiosken sad ofte *kioskdamen* og lukkede én ind. Man betalte, og derefter fik man lov til at benytte telefonen, der var monteret indendøre. Dengang var der ikke mange, der ejede en telefon, så telefonkiosken blev også brugt som et slags *sendebud*. Havde man selv en telefon, kunne man ringe til telefonkiosken og lægge en besked til kioskdamen. Så ville hun sørge for at sende et cykelbud ud med beskeden. Denne metode var noget hurtigere end at sende et brev, men også dyrere.

Telefonkioskerne havde åbent fra kl. 7.00 til 23.00 om sommeren og kl. 8.00 til 22.00 om vinteren.

De 4 første kiosker i 1896 var på Kongens Nytorv, Gammeltorv, Rådhuspladsen og Nørre Boulevard (nu Nørre Voldgade) – disse blev efterfulgt af 6 andre på Gyldenløvesgade, Grønningen, Vesterbro Torv, Sølvtorvet, Dronning Louises Bro og på Sankt Hans Plads.

Det nøjagtige aftale Telefonkiosker kender jeg desværre ikke – gør du? (Ihvertfald 27+)