Københavns Byret er i dag landets største byret. Samlet betjenes København, Tårnby & Dragør her, ca. 400.000 indbyggere.

Civile sager og straffesager gennemføres fra retslokaler beliggende i Domhuset på Nytorv, samt fra retslokaler beliggende i Slutterigade og på Frederiksberggade. Skiftesager, notarialforretninger, foged- og tinglysningssager behandles i Hestemøllestræde 4-6. Grundlovsforhør behandles i Københavns Byrets afdeling for grundlovsforhør i Slutterigade.

Arkitektur
Byretten er græsk inspireret og har visse ligheder med Niketemplet i Grækenland. Københavns Byret har en trekantet gavl som indgangsparti. Denne er et jonisk inspireret indgangsparti med en trekantet gavl. Den joniske søjleorden er den mest iøjnefaldende pga. dens kapitæl (hovedet af søjlen). Det joniske kapitæl beskriver til begge sider en kurve, som ender i en såkaldt volut. Denne bærer en tilhugget abacus, hvorpå den, som regel tredelte architrav hviler. Denne jonisk præget orden er udvendigt på byretten, hvorimod indvendig, ses en dorisk præget orden.

Historie
Eftersignede har området omkring Gammeltorv og Nytorv altid været hjemsted for den dømmende magt i København. Udover  byretten, har Københavns Universitet og en række kirkr været placeret samme sted gennem århundrederne.

Rettens historie
I middelalderen havde man et *byting* der afgjorde sagerne af byfogeden. Tingets afgørelse kunne derefter ankes til rådstueretten. Dette bestod dels af borgmestre og rådmænd fra magistraten.

Udviklingen af domstolenes organisering forløb anderledes i København ifht. resten af Danmark. Byen var landets mest betydningsfulde, især fordi den er hjemstedet for kongen. København fik efter enevældens indførelse, sin første politimester i 1682. Samtidig en oprettelse af to nye domstole: Hofretten og borgretten, der erstattede den hidtidige gårdsret på Københavns Slot. De to nye domstole skulle dømme i sager med kongens ansatte og senere de fleste af byens rangspersoner.

I 1686 blev der oprettet en særlig undersøgelsesret, der skulle behandle sager om tyveri og hæleri.

I ca. 1701 blev der oprettet en politiret for de mindste straffesager, hvilket svarende til nutidens ordensbekendtgørelse.

Udover disse offentlige domstole fandtes der andre typer af domstole. Kirken, og senere universitetet, en tamperret, der tog sig af ægteskabssager. Dette gjorde retssystemet var temmelig indviklet, især da dommerne havde vidt forskellige baggrunde og var uden juridisk uddannelse. I 1736 blev dette ændret, da man indførte den juridiske embedseksamen.

I 1771 blev alle domstolene samlet af Struensee til Hof- og Stadsretten. Her skulle alle civile sager og straffesager mellem Københavns indbyggere behandles. I 1790 blev moderniteten ligeledes understreget ved, at man kun havde en enkelt dommer uden juridisk embedseksamen.

I 1805 blev rådstueretterne og de gamle landsting nedlagt. Herefter blev der indført to landsoverretter, hhv. i Viborg og København. For hovedstadens vedkommende blev landsoverretten lagt sammen med byretten, hvorpå Den Kongelige Landsoverret samt Hof- og Statsret i København blev lagt sammen. Dette gav retten status af 1. instans for samtlige civile sager, samt med direkte anke til Højesteret.
Straffesagerne blev dog udskilt 40 år senere til Kriminal- og Politiretten i København, hvor der også var direkte anke til Højesteret.

Med vedtagelsen af Retsplejeloven med det nuværende system, hvor landsoverretten blev selvstænding (Østre Landsret) og Københavns Byret blev videreført fra de to hidtidige byretter, virkede denne ordning frem til 1919.