Koleraepidemien var hård for København. Denne fik Lægeforeningen til at tage initiativ til at bygge et nyt område. Området skulle skabe sunde, billige boliger til arbejderklassen. Arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll fik opgaven og byggeriet gik igang i 1853. Pengene blev af Lægeforeningen indsamlet på privat basis. På den måde startede Brumleby, på Østerfælled.

Den første etape af byggeriet var fra 1853 til 1857. Der blev her bygget 240 små 1-2 rums lejligheder. Der kunne ca. 900 mennesker i de huse. Byggeriet blev dog udskudt pga. krigen i 1864. Igen i 1866-1872 kunne der bygges videre. Her var det arkitekt Vilhelm Klein der stod bag.

Første og anden etape er en smule forskellige, hvilket kan ses fx. i tagrejsningen, på vinduerne samt i indretningen.

Da byggeriet var færdigt, var der ca. 550 lejligheder i Brumleby. Disse husede ca. 2.500 mennesker.

Brumlebys lejligheder var ikke store, men der var i fht. på brokvartererne plads, lys og luft mellem husene. Ydermere var der åbne fællesarealer, vaskehuse, badeanstalt, Københavns første brugsforening, bibliotek, mødesal, ismejeri, slagterhytte med grukedel, værksteder og brandvagt og telegraf (1870) i Brumleby. De fleste af disse funktioner er dog nedlagt eller omlagt i dag. I Brugsforeningen er der i dag Museum, og folkebadeanstalten er i dag bolig og erhverv, ismejeriet og mødesalen *Kostalden* udlejes til møder og fester.

Inspirationskilden til byggeriet kommer fra italienske landarbejderboliger. Disse er bygget som rækkehuse i to etager. Oprindeligt var husene hvidkalkede med flaskegrønne døre. I 1930érne blev de kalket gule og hvide. På Bindesbøllbygningerne var der oprindelig 7 indgangsdøre på hver side, der førte ind til en eller flere lejligheder. Kleinsbygningernes indgangsdøre varierede med 7 døre til den ene side og 12-14 døre på den anden. Få lejligheder er i 2 etager, de fleste lejligheder er i én etage. Til stuelejlighederne hører der småhaver. Arealerne mellem blokkene er delt mellem privathaver og fællesareal. Fra 1896-1904 gennemgik Bindesbøllbygningerne en større ombygning. Her blev bla. husgangene og de små forstuer sløjft. Den eneste bevarede husgang kan ses i bygning K.

I Inspektørbygningen (bygning T) husede stedets inspektør. Dette hus var finere udført med større rum og særskilt have. Butikker lå i stueetagen. Den sidste butik lukkede i 1910. Forskellige *institutioner* har holdt til på Brumlebys område. Bla. et børneasyl (1871), et folkebadeanstalt (1892), mødesal (1898) sløjdskole (1906). Folkebadeanstalten lukkede i 1932, hvor efter fællesvaskeriet “Enigheden” kom, det lukkede i 1962.