Vandretur
Der er små trampestier rundt på Enehøje. Man skal huske at man ikke må gå ud opå nordspidsen i fuglenes yngleperiode fra 15.3 – 15. 7.

Toilet
Der er et multtoilet ved den sorte lade, og her er også drikkevand. 

Madpakkehus
Madpakkehuset er beliggende for enden af anløbsbroen til Enehøje.

Picnic områder
Naturstyrelsen har opsat borde og bænke hist og her på Enehøje. De fleste er ved anløbsbroen. Her er der også et halvtag med informationsskilte.

Hvalkæbelysthus 
Dette er på Enehøjes højeste punkt. Det er 2 hvalkæber fra Grønlandske hvaler, som Peter Freuchen har bragt med til Enehøje. De er blevet lidt slidte af vejr og vind.

Statue
Dette er en liggende skulptur af Peter sovende. Skulpturen er i bronze og i fuld størrelse. Det er kunstnerne John Kørner og Peter Jensen (bronzestøber) der står bag.

Freuchens blå hus
Inde på den private del af øen står Peter Freuchens blå hus. Her skrev han skrev bøger, artikler og redigerede det blad, som senere skulle blive til Ude og hjemme. Huset blev malet blå efter Peter havde været i Marokko. Her havde han hørt at farven skulle holde myg og fluer på afstand.

Natur
Landskabet
Enehøje er 2,8 km lang og er fjordens største ø. Den adskiller sig fra mange andre steder ved at være en kuperet moræneø, med et meget afvekslende landskab. Jorden på Enehøje er usædvanligt sandet, hvilket bevirker at der en særlig flora og sjældne insekter.  Den er som afskåret fra Lolland som følge af havstigningen for 7-8000 år siden.

Navnet Enehøje
Dette henviser til at øen, som med de 16 m på det højeste sted, er et helt bjerg efter vestlollandske forhold. Der er intet højere punkt inden for en radius på 16 km. På klare dage er udsigten fantastisk hele fjorden rundt.

På trods af sin størrelse er variere landskabet på Enehøje meget. På vestkysten af Enehøje er der stejle skrænter og en fin hvid badestrand.
Nordenden (Nørreodde) er lav med strandsøer og strandenge. Øens midt område består af kuperede bakker.
På østsiden af Enehøje er der læ, her er der vige og bugter med tagrør. I den sydlige ende (Sønderodde) er der en krumodde dannet af sand, sten og aflejringer fra strømmen.

Strandsøer og strandenge
I den nordlige del af Enehøje er der genskabt strandsøer og strandenges. Det betondige der var er blevet fjernet, så at kysten igen bliver udsat for vind og vejr. Dette har genoprettet sammenhængen mellem hav og strandsøer. Enehøje afgræsses af kreaturer, får og dåvildt for at gavne strandengenes dyre- og planteliv.

Overdrev og skov
På den midterste del af Enehøje hæver landskabet sig over det omkringliggende. Her er et overdrevslignende område med dets mangfoldighed af blomster, spredte buske og træer og her er der en storslået udsigt over øen og fjorden.
Skoven vil med tiden ændre facon og få en glidende overgang til det omkringliggende overdrev. Skoven skal være lys-åben naturskov med træer og buske fra de vestlollandske løvskove. For at holde skoven lysåben vil den også blive afgræsset af kreaturerne.

Vandhuller
For at give bedre vilkår til padderne er de gamle vandhuller blevet oprenset og udgravet. På Enehøje har det især betydet forbedrede forhold for strandtudse og grønbroget Tudse. Udviklingen i paddebestanden følges løbende. Den grønbroget Tudse, kaldes også for fløjtetudse pga. kvækkelyden, som lyder som en vibrerende fløjtetone. Strandtudser kendes på den gule rygstribe.

Fugle- og plantelivet
Pga. de mange forskellige naturtyper på Enehøje er fuglelivet er rigt og varieret. Af karakteristiske fugle er bla. strandskaden, den har sit lange røde næb, den farvestrålende gravand, samt Digesvalen som lever i kolonier i skrænterne på vestsiden øen. Strandsøerne i nord giver gode raste- og fødemuligheder for ænder og vadefugle. Ved isvintre går ræve over isen til Enehøje. Rævene er hårde ved de ynglende fugle, idet de æder æg og unger. Derfor forsøger man at bekæmpe rævene på Enehøje.

Planter
På nord- og sydenden kan man finde mange strandplanter som strandgåse fod, strandkarse og strandkål. Hvor jorden er mest sandet på øen, er der begyndt at indvandre overdrevs arter som almindelig kongepen, håret høgeurt, hare-kløver og rank evighedsblomst. Den almindelige kongepen er beslægtet med mælkebøtten. 
Det er især de 3 små gråblå og hårede museurtearter der er ganske usædvanlige. Der er specielt mange liden museurt, men den mere forgrenede kugle museurt og den grove 30 cm høje ager museurt kan man se på øen. I flere af læhegnene finder man blomstrende arter som syren, hvidtjørn, mirabel og forskellige roser.

Historie
Enehøjes historie kan føres tilbage til 12.000 f.Kr. Der er gjort fund der tyder på, at der har været rensdyrjægere på øen. Landskabet lå dengang hen som et åbent slettelandskab, og vandstanden var 20-30 m. lavere end i dag. Der har været landbrug på Enehøje siden 1500-tallet.
I 1925 var der 25 beboere. Husdyrholdet var også stort i første halvdel af århundredet. I 1925 var der fx. 39 kreaturer, 7 heste, 8 grise, 40 får, 40 lam, 2 vædderer, 400 kylllinger og 200 gæs. I 1926 blev Enehøje købt af polarforskeren Peter Freuchen og øen blev landskendt i Danmark.

Freuchen var en farverig personlighed. Han holdt bla. kæmpeskildpadder på øen og satte to hvalkæber, kaldet *portalen* op, på øens højeste punkt. Han var et gæstfrit menneske og kulturpersonligheder som Johannes V. Jensen, Storm P., Knud Rasmussen og Otto Geldsted kom ofte på øen. I den gamle koboltblå smedje indrettede Freuchen sin skrivestue.

Her skrev han flere artikler og bøger. Fra 1940 til 1995 drev Søren og Susanne Madsen landbrug på øen med hjælp fra bestyrer Christian Bach som selv købte Enehøje i 1995 og derefter solgte den til staten i 1999. I 1980’erne blev øen braklagt, og de sidste fastboende flyttede fra øen i begyndelsen af 1990’erne. Enehøje har siden 2000 været en del af Nakskov Vildtreservat.

Peter Freuchen
Enehøje kaldes også Peter Freuchens Ø. Den berømte polarforsker og forfatter boede på øen fra 1926-1940. Der er mange underholdende historier om hans liv på Enehøje. Som et vidnesbyrd om Peter Freuchens ophold ses på det højeste punkt hans hvalkæbelysthus. 

Om Peter Freuchen
Han levede fra 1886 til 1957. Som ung deltog han som student i Danmark-ekspeditionen til Nordøstgrønland 1906-08, og i 1910 grundlagde han sammen med Knud Rasmussen en handelsstation i Thule, som han bestyrede indtil 1919.