Nakskov Fjord strækker sig ca. 8 km. gennem det vestlige Lolland og udgør et lavvandet fjordområde med typiske vanddybder på 1-2 m. Fjorden er kendetegnet ved sine omkring 10 mindre øer og holme, hvoraf de mest betydningsfulde er Enehøje, Vejlø og Slotø.

Fjorden skæres igennem af to sejlløb: et naturskabt løb med op til 9 m. vanddybde, der strækker sig fra vest for Hestehovedet, nord om Slotø og sydpå øst for Enehøje, og en graven rende med en dybde på 6,3 m., som blev anlagt i en ret linje fra Enehøjes sydspids til Nakskov for at muliggøre bygningen af større skibe på det nu nedlagte skibsværft.

Tidligere var der en færgerute fra Nakskov til Spodsbjerg, men for at forkorte sejltiden gennem fjorden blev færgelejet flyttet fra Nakskov til Tårs, hvilket reducerede rejsetiden til 45 min.

Albuen

Fjordens vestlige ende afgrænses af Albuen, der i middelalderen var et stort marked for sild og indtil slutningen af det sidste århundrede var hjemsted for flere fastboende fiskerfamilier samt en udkigspost for skibsfarten i Langelandsbæltet. Albuen er i dag et populært udflugtssted for sejlere.

Sejlads uden for de markerede sejlløb kræver stor forsigtighed og lokalkendskab, da der flere steder er vanddybder ned til 30 cm. samt store vandreblokke, som er efterladt fra istiden.

Syd for Enehøje, som er forbundet med Lolland, ligger halvøen Langø med fiskerlejet af samme navn. Stednavnene syd for fjorden, såsom Ydø og Saunsø, vidner om, at fjorden tidligere dækkede et større område, som nu er inddæmmet og omdannet til landbrugsjord under havniveau. Dette skete i forbindelse med digebyggeriet efter stormfloden i 1872, der oversvømmede store dele af Sydlolland.

Internationalt fuglebeskyttelsesområde

Nakskov Fjord er både et Natura 2000-område (nr. 179 Nakskov Fjord og Inderfjord) og et internationalt fuglebeskyttelsesområde, der er hjemsted for mange ynglefugle, herunder knopsvaner, edderfugle, skarver, hættemåger og terner. Derudover er der et vildtreservat, og fjorden udgør Naturpark Nakskov Fjord.