På et søkort fra ca. 1703 ser Albuen lidt anderledes ud. Den er mere uregelmæssig og har en klumpet form. Den ender ca. 500 m. øst for den moræneknold, hvor der senere blev bygget et fyr.
Siden 1703 er den østvendte sandodde vokser mere end 1000 m. Vejret forandrer Albuen, når storm og højvande rammer. Der dannes nye strandvolde foran de gamle, og nogengange skæres sandtangen over med en strømrende og gør Albuen til en ø. 
Albueboerne er nød til selv at hente deres drikkevand fra oven, da Albuens geologi gør det umuligt at grave brønde og give rent ferskvand. Det opsamlede regnvand er fra tage, og ved tørre somre må de hente vand i Langø.

Albuen Fyr
Oprindelige Fyr blev bygget i 1896.
Det blev nedlagt og sprængt, da havet kom for tæt på.
Det nye fyr blev bygget i 1957 – her stammer hatten fra det gamle fyr.

Lodshuset
Det blev bygget i 1873, som bolig for to lodsfamilier.
I 1959 flyttede lodserne til Langø og huset stod tomt indtil 2002.
Lodshuset fungerer nu som base for naturvejledningen og som logi for besøgende.  

Skolen
Fra 1900 holdt skiftende lærerinder skole i private hjem og på lodshusets loft.
Skolen er et lille rødt hus, som blev bygget 1939. Det fungerede som skole indtil 1946.

Albuens historie
Tilbage i 1400 og 1500-tallet var Albuen et sildemarkedsplads med foged, kapel og kirkegård.
I sildetiden boede fiskere og *gællekoner* i rækkehuse med lave jordvægge.
Albuen var en vigtig vinterhavn for flådens skibe og deres besætninger.
I ca. 1530 opstod der et egentligt fiskerleje med fastboende fiskere.
I 1668 var der seks fiskerhuse og i 1703 fire.
Albuens bønder brugte også Albuen. Bla. gik deres køer på græs og til deres udskibede korn.
I ca. 1790 blev der anlagt en lodsstation. Den blev dog afbrændt af englænderne i 1808.
I 1872 tog stormfloden dens efterfølger. Fyret kom til i 1896.
Alligevel skete der mange grundstødninger, og bjærgning har altid været en god og kærkommen biindtægt for Albuefolkene.
I ca. 1890 begyndte lodsernes sønner og svigersønner at drive fiskeri i større stil, og Albuen blev atter et fiskerleje.
Der var dengang 22 beboere på Albuen.
I 1911 var der 37 og i 1916 var der 41 beboere – som er det største antal i nyere tid.
Den sidste faste beboer flyttede fra Albuen 2002.