Vordingborg Slotsruin er resterne af en af Danmarks første og største middelalderlige kongeborg Vordingborg Slot.

Over for borgen findes øen (nu halvøen) Oringe, hvis ældste kendte navneform (fra 1231) er *Worthyng*, som formentlig betyder *stedet med vagtposten*.

Det store borgområde indgår som et væsentligt rekreativt areal for byen og fra borgen, og fra ikke mindst det høje Gåsetårn er der en fantastisk udsigt mod Storstrømmen, Oringe-halvøen og omliggende arealer. Borgområdet rummer også Sydsjællands Museum med Danmarks Borgcenter samt Historisk Botanisk have ved den vestlige indgang.

Vordingborgs vartegn Gåsetårnet, som i borgens nordside er bevaret i fuld højde.

Kun få lokaliteter fra Danmarks fortid indtager en så central plads i historien som Vordingborg Slot.

Sammen med Hammershus på Bornholm hører Vordingborg slot til blandt rigest største kongeborge. Borgen blev grundlagt omkring år 1160 af Valdemar d. Store, og stedet blev efterfølgende løbende udbygget. Valdemar den Store døde på Vordingborg 1182. Forud for Valdemar den Stores borg, har udgravninger vist, at der sikkert først lå en træbygget Storsgårds-lignende bebyggelse på banken.

Det er dog Valdemar Atterdag (1340 – 1375) som hovedsagelig satte præg på borgen. Formentlig er det væsentligste af bygningsruinerne herfra i dag. Under Valdemar Atterdag blev byggearbejdet igangsat, bla. den mægtige 800 m. lange ringmur med 4 tårne, heriblandt Gåsetårnet – og 12 halvtårne. Borgen havde da et areal på 3,7 ha indenfor de beskyttende ringmure. Under Valdemar Atterdag modstod borgen fra 1368-70 en to år lang belejring.

Vordingborg havde sin storhedstid under Valdemarerne. Herefter gik det gradvist tilbage for borgen, og efter Svenskekrigene i midt 1600-tallet blev bygningerne revet ned. Borgen oplevede dog en kort opblomstring i 1670’erne, da hovedborgens bygninger blev nedrevet for at give palads til Prins Jørgens palæ, søn af Frederik d. III. Af disse bygninger står i dag kun en af vestfløjens mandskabs- bygninger tilbage og slottet fik kun en kort brugstid på knap hundrede år.