- H.C. Ørstedværket i København -

H.C. Ørsted // Hans Christian Ørsted

H.C. Ørsted – født i 1777 og død i 1851 – var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut. Han grundlagde flere institutioner og foretog vigtige opdagelser inden for elektromagnetismen. Ørsted blev medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 1808 og var aktiv som sekretær frem til sin død.

Han var en central figur i den danske guldalder og en nær ven af forfatteren H.C. Andersen. Ørsted bekræftede vigtige videnskabelige opdagelser, herunder elektromagnetismen i 1820. Han var også en produktiv forfatter, der introducerede mange nye danske ord som “ilt” og “brint”.

Ørsted blev født i Rudkøbing og flyttede senere til København for at studere. Han var tidligt interesseret i kemi og farmakologi og tog sin farmaceutiske eksamen med succes i 1797. Han delte en passion for naturvidenskab med sin bror og blev inspireret af Immanuel Kant i sine tidlige år.

Voltas opdagelse af det galvaniske element i 1800 førte til Ørsteds interesse for elektricitet og magnetisme. Under en rejse til Tyskland og senere til Paris studerede han under førende videnskabsmænd og udviklede sine egne teorier og eksperimenter. I 1820 gjorde han den banebrydende opdagelse af elektromagnetismen, hvilket revolutionerede forståelsen af ​​de to krafters forhold.

Ørsted var også en engageret underviser og grundlagde flere videnskabelige institutioner i Danmark, herunder Selskabet for Naturlærens Udbredelse og Den Polytekniske Læreanstalt. Han var en fremtrædende skikkelse i den akademiske verden og blev hyldet for sit bidrag til videnskaben.

Ørsted giftede sig i 1814 og fik syv børn. Han døde i 1851, men hans arv lever videre gennem sine opdagelser, institutioner og bidrag til det danske sprog.