Historie
Tilbage i august 1943 beslaglagde tyskerne en del af Operation Safari det militære øvelsesterræn, der hørte til Ryvangen Kaserne. De brugte Kasernen til indkvartering af tyske soldater. Øvelsesterrænet blev brugt som henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk. Hvidstensgruppen og Holger Danske (modstandsgrupper) blev dødsdømte og bundet til træpæle, henrettet ved skydning og begravet i området.

Først den 5. maj 1945 ved befrielsen kom (de levende) modstandsfolk til øvelsesterrænet i Ryvangen. Her fik offentligheden vished for, hvad der var foregået.

Kammeraternes Hjælpefond oplyste, at modstandsfolkene den 5. maj fandt 202 grave. Alle grave blev på foranledning af daværende kirkeminister Arne Sørensen åbnet, hvorpå de døde kunne blive identificeret. I kirkebøger nævnes det i flere tilfælde, at identifikationen fandt sted på Retsmedicinsk Institut ved et ligsyn. Der står også, at 27 døde først blev fundet uger senere. 25 døde, herunder de henrettede fra Hvidsten, fandt man først 1 – 2 måneder efter befrielsen. En blev ikke identificeret, og en af de opgravede viste sig at være en SS-mand.

Ligsynene på Retsmedicinsk Institut viste for 19 mænd fra kirkebøgerne at henrettelsen var sket med skud i brystet. For 7 mænd med 3-7 skudsår.

Pårørende kunne herefter få de døde genbegravet på en hjemlig kirkegård eller i Mindelunden. Her er anlagt et området og underlagt Kirkeministeriet som statskirkegård. I forbindelse med begravelserne omtaltes Mindelunden som Mindekirkegaarden i Ryvangen.

I august 1945, 2 år for tyskernes overfald på kasernen og opløsningen af hele Danmarks militær, blev 93 kister og 13 urner kørt fra Christiansborg Ridebane til begravelse i Ryvangen. København flagede på halv, og biskop Hans Fuglsang-Damgaard indviede Mindelunden som begravelsesplads. Kongehuset, regeringen og de pårørende deltog, samt repræsentanter fra modstandsbevægelsen.

I midten af Det Store Gravfelt er nedlagt en mindeplade. Denne er for de 91 modstandsfolk, der blev fundet i Ryvangen, og som efter de pårørendes ønske blev begravet i det hjemlige sogn. Dette monument er skabt af Billedhuggeren Axel Poulsen – *Monument For Danmark / Moderen med den dræbte søn*. Det står centralt i anlægget, der er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob. Haven er designet af Aksel Andersen.