På gadeplan havde Nørreport St. oprindeligt to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade. Disse blev kaldt *suppeterrinerne*. De rummede billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer. Arkitekten for de nybarokke pavilloner var DSB’s overarkitekt Heinrich Wenck. Bygninger blev revet ned i 1932 i forbindelse med en ombygning af stationen til S-togs åbning. Trappenedgangene blev genbrugt. Elementer fra den oprindelige station kunne ses indtil nedrivningen i 2011-2013 ses ved de to trapper til S-togs-perronen. Det var en balustrade med attisk båndslyng ved den sydligste trappe og et par piller bærende kugler ved den nordligste trappe. I 1985 skete der også udvidelser for fjerntrafiksporene i forbindelse med elektrificeringen af Kystbanen.

Den nye station fra 1934 blev tegnet af Wencks efterfølger K.T. Seest. Stationsnavnet blev her bøjet i neonrør på taget af den funktionalistiske bygning. I 1980’erne blændede man oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne, for støjdæmpende paneler.

Metrostationen
I 1990érne blev det besluttet at der skulle metro til Nørreport St. I foråret 1999 blev man klar over at jordforholdene omkring stationen var mere komplicerede end først antaget. Dog valgte man i 2000 at holde fast, og bygge en dybtliggende tunnel. Man frøs Nørreport ned i de 30 måneder udgravningen stod på. Derved kunne man kunne grave uden at vand og sand kunne strømme væk og ødelægge stationen og de omkringliggende bygninger. I 2002 åbnede Metrostationen og Nørreport fungerede i syv måneder som endestation for metrotogene fra Amager, indtil den næste etape blev taget i brug i maj året efter.

Luftforurening
Ved Regional- og fjerntogsperronen på Nørreport Station er en af de mest luftforurenede steder i Danmark. DSB har i lang tid fået dispensation til at overtræde grænseværdierne for luftforurening. Perronen er smal, mindre end halvdelen af S-togsperronens bredde. De dieseldrevne toge på fjerntogsperronen, var de mest forureningene. De bestod bla. af ultrafine partikler i nanostørrelse. En måling foretaget for Ingeniøren i 2008 viste, at luften på perronerne indeholder omkring 300 mio. ultrafine partikler pr. liter luft. Miljøzonen i Københavns Kommune trådte i kraft i 2008 og omfatter bla. krav om filtre på dieselkøretøjer på vejene, men togtransporten er undtaget for krav om filtre og tidssvarende teknologi.

Ny Nørreport
I 2014 genåbnede Nørreport stations fjerntogsperroner efter en omfattende renovering der havde sikret bedre belysning og udluftning. Grundet de tidligere dårlige forhold havde DSB i 2000’erne et nyt Nørreport på tegnebordet. Før renoveringen lå stationen mellem to vejbaner. Arbejdet blev estimeret til at vare ca. 5 år og koste mellem en 0,5-1,0 milliarder kr. 

Som et alternativ foreslog daværende overborgmester Ritt Bjerregaard og teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam at erstatte de nuværende stationsbygninger med en nytænkning.

I 2009 blev det bestemt at en igangsættelse af en modernisering, der bla. skulle sikre luftkvaliteten på fjerntogsperronen. Projektet blev gennemført mellem 2011 og 2014 og indebar, at fjerntogsperronen var lukket i otte måneder.

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om Ny Nørreport, og i 2011 blev det offentliggjort at arbejdet skulle udføres i en hovedentreprise af et konsortium bestående af Per Aarsleff og E. Pihl & Søn. I gadeplan etableredes en ny stationsforplads, nye stationsbygninger og 2100 cykelparkeringspladser. 

Cobe stod også for plantegningen for Nørreports nye design. Tegningen var baserede på et flowdiagram,der viste hvilke linjer fodgængere og cyklister bevægede sig i hen over Nørreport. Diagrammet skabte nogle små *øer* på pladsen, der sjældent blev betrådt af københavnerne. Disse områder brugt til cykelstativer. De runde former fra øerne går igen i stationens tage.

I forbindelse med virkeliggørelsen af Ny Nørreport forsvandt de sidste synlige spor af Heinrich Wencks station, dvs. de to trapper, hvor den vestlige havde balustrader med attisk båndslyng og den nordlige piller med kugler, samt af K.T. Seests station (stationsbygningen af glas).

En trappe til 157 mill. kr fra Metroen til Frederiksborggade blev færdiggjort omkring årsskiftet 2015/2016. Metroselskabet betalte de 100 mill. kr, mens DSB betalte de 57 mill. kr for at kunne fryse jorden under arbejdet.

Kilde: Wikipedia.