Oplev Tåsinges smukke slot

Valdemars Slot

Fakta om Valdemars Slot

  • Valdemars Slot blev bygget i perioden 1639 – 1644.

  • Slottet blev bygget af Christians IV til sin søn Valdemar Christians.

  • I 1754 blev slottet ombygget og udviddet til nuværende udseende.

  • I 2003 arvede Caroline Flemmning Valdemars Slot. 

  • I 2011 valgte hun at sælge slottet til sin far.

  • I dag er der flere driftområder indenfor landbrug, skovbrug, udlejning, turisme, hotel mm.

  • Hovedbygningen er åbent for publikum i sommersæsonen og er en af Fyns største turistattraktioner.  

taasinge-valdemars-slot
Valdemars Slot på Tåsinge

Hvor er Valdemars Slot?

Slottet ligger på Tåsinge.
Adressen er: Slotsalléen 100. Svendborg – Tåsinge.

Hvad bruges slottet til i dag?

I dag er der:
– museum
– restaurant
– overnatningsmulighed
– musik arrangementer mm.

Valdemars Slots historie kort

Valdemars Slot blev bygget af Christian IV i perioden 1639-1644. Slottet blev bygget til hans søn Valdemar Christians. Moren var Kirsten Munk.

Slottets historie går dog længere tilbage, helt til middelalderen.

Valdemars Slot kan knyttes til søhelten Niels Juel og hans slægt. Slægten ejer stadig godset.

Det første Valdemars Slot blev opført i klassisk renæssancestil.

I 1754 blev en omfattende ombygning og udvidelse af gården gennemført af Niels Juel den yngre.
Dette gav hovedbygningen sit nuværende udseende.

Valdemars Slot som det ser ud nu, er opført af Christian IV i perioden 1639-1644.
Slottets historie strækker sig længere dog tilbage til middelalderen.
Her hed gården Kærstrup og lå ca. 2 km sydvest for slottets nuværende placering.

Første (kendte) ejer af Kærstrup var Peder Nielsen Galen.
Han ejede gården mellem 1298-1312.
Hans datter giftede sig med den holstenske adelsmand Hartvig Krummedige.
Derfra kom gården til Henneke og Benedict Ahlefeldt.
De solgte gården i 1387 til Margrethe I (1353-1412).

Margrethe gav gården videre til Odense Bispestol.
Her brugte biskoppen Jens Andersen Beldenak gården flittigt. 
Beldenak kom fra beskedne kår som skomagersøn i Viborg.
Han havde kæmpet sig op til de højeste stillinger i samfundet.
I 1502 blev han udnævnt til biskop på Fyn.
Her blev han en af de mest indflydelsesrige mænd under kong Hans (1455-1513).
Da Christian II (1481-1559) blev konge i 1513 faldt Beldenak i unåde,  da han ikke ville give Kærstrup tilbage til Kronen.
Heller ikke Frederik I (1471-1533) brød sig om Beldenak, og fik ham derfor afskedige som biskop i 1529.

Beldenak blev dog boende på Kærstrup indtil 1532.
Herefter blev han bortført og fænglset for drabet på Otte Porsfeld.
Senere blev Beldenak løsladt, men nåede aldrig hjem til Kærstrup igen.
Han døde i 1537.

Kærstrup tilfaldt tilbage til kronen i 1536 tilfaldt.
Derefter blev gården i en årrække administreret af kongelige lensmænd.
I 1573 mageskiftede Kronen gården til Erik Ottesen Rosenkrantz.
Han ønskede at lægge hele Tåsinge under Kærstrup. 
Det lykkedes dog ikke.
Rosenkrantz døde i 1575.
I 1623 solgte hans barnebarn Erik Ottesen Rosenkrantz gården til Ellen Marsvin.

I de første årtier af 1600-tallet var præget af spekulationskøb og -salg af adelsgods.
Mange godsejere blev fanget i et net af dårlige lån, flere gamle adelsslægter gik fallit og et lille udsnit erhvervede sig mere jord og godser.
Ellen Marsvin udnyttede situationen, og fik udvidet sine godsbesiddelser.

I 1630 overlod Ellen Marsvin Kærstrup til sin datter Kirsten Munk.
Dette var på opfordring af Christian IV, der var gift med datteren
De havde sammen sønnen Valdemar Christian.
Han overtog allerede i samme år, hvor han blot var 8 år gammel.
Herefter blev gården kaldt Valdemars Slot.

Valdemar Christian fik datidens bedste uddannelse ved Sorø Akademi.
Efterfølgende tog han på dannelsesrejse rundt i Europa, og lod Christian IV opføre det nuværende slot. 

Christians IV skænkede Valdemar Christian en del krongods på Tåsinge, så at han kunne samle hele Tåsinge under ét gods.
Men nogen egentlig tilknytning til Tåsinge fik Valdemar Christian aldrig.
I 1644 vendte han tilbage til Danmark.
Kort efter startede kampen om, hvem der skulle efterfølge Christian IV på tronen.
Valdemar Christians svogre, ikke mindst Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested, forsøgte at køre Valdemar Christian i stilling som tronarving.
Dette lykkedes ikke, og den nye konge blev Frederik III (1609-1670).

Da Corfitz Ulfeldt senere faldt i unåde hos kongen, blev trængslerne for Valdemar Christian store.
Han havde knapt med penge, og han opholdt sig resten af sin tid mest i udlandet.
Han døde i 1656 i Polen i svensk krigstjeneste.

Valdemars Slot gik efter sønnens død tilbage til Kirsten Munk.
Hun døde i 1658.
Hun efterlod slottet til sin datter Hedevig.
Ved krigene mod Sverige i perioden 1657-1660 blev hovedbygningen hårdt medtage.
Hedevigs havde dårlig økonomi, og hendes kreditorer gjorde derfor udlæg i såvel gods som hovedbygning.
Hensigten var egentlig, at det store slottet skulle nedrives.

Heldigvis blev hovedbygningen reddet af admiral Niels Juel.
Juel tilhørte en gammel dansk adelsslægt Juel, der kan føres tilbage til 1350.
Han var uddannet ved Sorø Akademi, men tog efterfølgende på en lang udenlandsfærd.

Danmark havde hårdt brug for veluddannede søfolk.
I 1656 blev Niels Juel derfor kaldt hjem og fik  kommandoen over sit første skib.
Et år senere i 1657 blev han udnævnt til Holmens admiral.
I tiden mellem 1657 og 1660 deltog han i Karl Gustav-krigene.

Under den Skånske Krig (1675-1679) ledede Niels Juel den danske flåde.
De erobrede Gotland i 1676.
Hans største bedrift var danskernes sejr over en overlegen svensk flåde i et stort søslag på Køge Bugt den 1. juli 1677.
Juels sejr stor vakte opsigt i hele Europa.

Efter sejren i Køge bugt blev det økonomisk muligt for Niels Juel at erhverve sig det meste af Tåsinge.
En del af jordtilliggendet fik han af kongen som betaling for  sin indsats i krigen.
Han købte selve slottet af de kreditorer, der havde overtaget det efter Hedevig.

Juels plan var at samle hele Tåsinge under Valdemars Slot.
Hans pligter i flåden holdt ham imidlertid  i København.
Det var derfor hans søn Knud Juel, der overtog godset ved farens død i 1697, som realiserede planerne.

Knud Juel opkøbte jorden på Tåsinge og lod i sit testamente oprette stamhuset Tåsinge til fordel for sønnen Niels Juel.
Stamhuset blev en realitet i 1711, og Niels Juel fortsatte farens bestræbelser på at styrke godsets drift og økonomi.
Han startede bla. på frugtavl for godsets fæstebønder, samt han oprettede et væveri på godset.
Ved ombygning og renovering i 1754 fik hovedbygningen dens nuværende udseende, da han lod Christian IV’s renæssanceborg ombygge til et moderne rokokoanlæg.

Niels Juel fik ingen børn.
I 1767 overtog nevøen Frederik Juel derfor Valdemars Slot.
I hele 60 år var han som godsejer på Tåsinge.
Han interesserede sig især for landbruget, og under hans ledelse kom stamhuset Tåsinge igennem landbrugsreformerne på fredelig manér.

Udskiftningen af godsets landsbyfællesskaber tog fart i 1790’erne på Valdemars Slot.
Ligesom Frederik Juel i samme periode påbegyndte en gradvis afløsning af hoveriet, dvs. fæstebøndernes pligtarbejde.
Frederik Juel, som var stærkt inspireret af oplysningstidens tanker, søgte at etablere et fattigvæsen på Tåsinge.
Dette var for at sikre godsets fattigste og mest trængende beboere.
Han indrettede således to fattighuse, hvor de mest trængende kunne bo.

Efter Frederik Juels død i 1827 arvede hans søn Carl Juel godset.
Han var gift med Sophie Frederikke Stieglitz-Brockdorff.
I 1812 havde han, med udgangspunkt i hustruens ejendom Scheelenborg – oprettet baroniet Juel-Brockdorff.
Baroniet det meste af 1800-tallet var Valdemars Slot ubeboet og blev drevet af forvaltere.

I ca. 1900 havde godsets meget dårlig økonomi.
Stamhuset blev sat under administration.
Fæstegårdene blev solgt til bøndernes selveje, hvorpå en tiltrængt renovering af hovedbygningen kunne lade sig gøre.
Pga. Valdemars Slot havde stået ubeboet i store dele af 1800-tallet, var hovedbygningen blevet forsømt.
Ved de Slesvigske Krige blev Valdemars Slot desuden brugt som hospital for sårede soldater.
I 1912 var det nødvendigt at restaurere hovedbygningen.

Godset overgik til fri ejendom i 1923.
Derpå afstod ejeren Carl Frederik Sophus Vilhelm Iuel-Brockdorff  110 ha af godsets jord til udstykning.

I 2003 arvedes Valdemars Slot af Caroline Fleming.
I 2011 valgte hun at sælge Valdemars Slot tilbage til sin far.

Valdemars Slot drives i dag som en sammensat virksomhed.
Driftsområder inde for landbrug, skovbrug, udlejning, turisme, events, hotel og restauration.

 

taasinge-valdemars-slot

Valdemars Slot´s bygninger

Valdemars Slots nuværende hovedbygning er et trefløjet anlæg.
Hovedfløjen og den nordlige sidefløj er begge i to etager med en høj kælder, og den sydlige fløj rummer kapellet.
Bygningen er i røde mursten, med et markant valmet skifertag, der er karakteriseret af kvistvinduer.
Anlægget indgår i tæt forbindelse med portbygninger, avlslænger og thepavillon – og tilsammen et helstøbt rokokoanlæg.

Vinduerne har sandstensindfatning, og mod øst er der midt for opført en bred dobbelttrappe, som fører op til hovedindgangen.
Symmetrien på hovedfløjens facade brydes af to store blyindfattede ruder, der præger fløjens nordlige afsnit og som åbner ind til kapellet i den nordlige sidefløj.

Slottet blev bygget af Christian IV i perioden 1639-1644.
Arkitekt Hans von Steenwinkel står bag.
Christian IV’s slot var et anseligt anlæg i klassisk renæssancestil.
Hovedfløjen blev mod øst karakteriseret af et centralt placeret ottekantet indgangstårn.
Fløjen havde svungne gavle med sandstensornamenter.
To mindre sidefløje åbnede sig mod vest.

Slottet blev ødelagt under Karl Gustav krigene (1657-1660).
Derefter erhvervede Niels Juel sig godset i 1678.
Juel omdannede hovedbygningen til et klassisk barokanlæg.
Regelmæssighed og symmetri var barokkens nøgleord, og det var efter de krav, Niels Juel lod Valdemars Slot istandsætte.   

Det var dog først, da Niels Juel´s barnebarn af samme navn – kom til Valdemars Slot, at godset fik det nuværende udseende.
I 1754 påbegyndte han således en omfattende renovering og udvidelse af Valdemars Slot.

Denne gang var det arkitekten G.D. Tschierske der stod for renoveringen.
Tschierske var inspireret af den franske rokoko og naturen omkring.
I dag er der elementer af Tschierskes rokokoanlæg tilbage, bla. det storslåede anlæg, hvor avlsbygninger sammen med hovedbygning, portbygninger og thepavillonen.
Hovedbygningen er fredet.

Ladebygningen fra 1749 er nedbrændt.
Derefter startede Niels Juel sit storstilede bygningsprojekt.

Juels avlsanlæg er de to staldlænger som ligger i symmetrisk på anlægget.
Det er bygget op om en længdeakse, der strækker sig fra hovedbygningens midte til den lille tepavillon ved vandet, og en tværakse, der følger den offentlige vej, der løber parallelt med hovedbygningen gennem de to portbygninger.
Den sydlige staldlænge blev opført i 1754 og den nordlige i 1755.
Længerne afgrænser sammen med portbygninger, hovedbygning og thepavillon et rektangulært anlæg med et stort vandbassin.

Nord for anlægget ligger ridehuset, staldlænger og lade. De er opført i gule mursten i sidst i 1800-tallet.

Sydvest for hovedbygningen, uden for anlægget ligger en trelænget bindingsværksbygning.
Dette rummede tidligere magasin, godskontor, smedje og forvalterbolig.
Bygningen blev opført i 1755.

Portbygningerne stammer fra 1755 og er opført i grundmur.
De buede mure, der forbinder hovedbygning med portbygninger, er opført samtidig.

Thepavillonen, der afslutter Juels barokanlæg mod øst, er opført i 1755 i pudset grundmur.
Facaderne karakteriseres af store vinduespartier og en gennemgående frontspids.
Bygningerne er som portbygninger og thepavillionen er fredede. 

 

Samtidigt med Niels Juel ombygning af godset, blev der lavet et spejlbassin og en thepavillon.
2 fattighuse og nye skoler blev indrettet af Frederik Juel på Tåsinge. 

Til Valdemars Slot hører et haveanlæg, hvor der bla. er en frugt- og urtehave.

Ved restaureringen i 1930-1931 anlagde havearkitekt A. Russell en blomsterhave vest for hovedbygningen.

Sydøst for Valdemar Slot tæt ved stranden ligger Generalindehuset.
Dette opførte Frederik Juel i slutningen af 1700-tallet som enkesæde.
Bygningen står med pudsede grundmure og har en bred gennemgående frontspids i to etager.
Bygningen har valmet mansardtag.

Frederik Juel byggede avlsgården Thaersminde.
Denne lå under Valdemars Slot.
Avlsgården blev nedbrudt i 1951.

Voldstedet fra den middelalderlige borg Kærstrup ligger ca. 2 km sydvest for Valdemars Slot.
Generalindehuset er fredet. 

taasinge-valdemarsslot
Valdemars Slot på Tåsinge
taasinge-valdemarsslot
Valdemars Slot på Tåsinge

Vandreture omkring Valdemars Slot

Det er muligt at gå rundt på området hvor Valdemarsslot ligger.
Man kan gå Slotsalléen ind, og hele vejen igennem slotsområdet og ud på stranden og forbi tehuset.

Øhavsstien
Vandre man på Øhavsstien på Tåsinge, kommer man tæt forbi Valdemarsslot.
Man kan derfra lave en afstikker og tage en tur ind på slottet.

Øhavsstien går fra Svendborg – Troense – Siø – Rudkøbing

taasinge-skilt-valdemars-slot

Oplev på Tåsinge omkring Valdemars Slot

Strande ved Valdemars Slot

Lige ved slottet er der en strand. Den hedder Slotshage Strand. Stranden er desuden et populært sted at windsurfe ved.

valdemars-slot-stranden
Slotshagestranden ved Valdermars Slot på Tåsinge

Veteranskibet Helge

Veteranskibet Helge sejler fra Svendborg til anløbsbroen på Valdemars Slot.

Taasinge-broen-valdemars-slot
Broen ved Valdemars Slot - til Færgen Helge - Tåsinge

Få masser af info om Tåsinge her:
– Transport
– Overnatning
– Lystbådehavnen
– Aktiviteter & Praktiske ting
– Natur, Kultur & Historie
– Rejseberetning

taasinge-valdemars-slot
Valdemars Slot på Tåsinge

Andre øer i nærheden af Tåsinge

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet