Byggeprocessen
Arbejdet på at bygge Lillebæltsbroen startede i 1930. Her byggede man 4 sænkekasser, som skulle bruges til strømpillerne kunne bygges på. Disse sænkekasse var på størrelse med en 5-6 etages boligblok. 

Sænkekasserne blev søsat. Understøtningen blev fjernet, hvorpå kassen kom til at hvile på solide træslæder. Så kunne de glide på skrå planker, som var smurt ind i brun sæbe. Fordi sænkekassernes havde en enorme vægt kunne de selv glide ud i Lillebælt.

Da sænkekasserne lå i Lillebælt, skulle de vendes. Dette blev gjort ved at fylde ballast af sten og vand i dem indtil de tippede og kom til at ligge, så den tidligere bund blev loft.

Efterfølgende blev sænkekasserne sat på grund og dette blev begyndelsen til en bropille på hver sænkekasse.

Når pillen nåede en vis højde, flyttede man den til et dybere sted så man kunne bygge endnu højere. Dette blev gentaget indtil pillen var så høj, at den ville rage et par meter op over havoverfladen, når sænkekassen blev endeligt placeret.

Kassens kolossale vægt gjorde, at den sank langt ned i bundens ler. Der blev slået hul i bundpladen og leret blev gravet væk til 4 m. dybde. Udgravningen blev derefter fyldt op med beton.

I 1934 var alle strømpillerne færdige. Herefter blev gitterdrageren, der bærer vejbanen, klar til at blive monteret. Enkelte af delene vejede op til 35 ton.

Lillebæltsbroen blev stort set bygget med håndkraft, alt fra udgravning af ler under strømpillerne til samling og maling af ståloverbygningen.

Hele projektet blev sat igang af statsminister Th. Stauning, for at give arbejde til de mange arbejdsløse i 1930’erne. Der var ca. 200-300 mand beskæftiget på den.

Den gamle Lillebæltsbro har været en vigtig del af hovedvejen fra Esbjerg til København. Allerede det første år, efter broen blev indviet, kørte der 533.000 motorkøretøjer over broen. 

Kilde Vejdirektoratet & Wikipedia.