Stevns Klint er en 12 km lang stejl kystklint. Den strækker sig fra Bøgeskov Havn i nord til Rødvig Havn i syd. Klinten har 3 lag af hvidgrå kalk, hvidt skrivekridt og flint. På den lille vig nord for Højerup kirke kan man studere klintens opbygning. Tidligere udnyttede man klinten for råstofudnyttelse. Der lå 2 kalkbrud helt ude ved kysten. På Stevns Klint er der gode muligheder for at finde forsteninger på stranden.

Fordi kysten er så stejl, er der kun få steder hvor man kan kan få adgang til stranden, da der ellers ville opstå skred.

Vegetationen
Klinten har mange usædvanlige planter, blandt andet sjældne mosser, som kan leve i kalk. Kystskovene har et artsrigt planteliv knyttet til såvel god muld som sur jordbund. De kratbevoksede skrænter er også et godt sted for trækkende småfugle og rovfugle som havørn,e røde glenter mfl.

Geologi
Stevns Klint er et at de mest velegnede steder at studere de ældste aflejringer inden for den såkaldte danskekalk. Området i syd har landbrug helt ud til skrænten, hvor man kan se den lagdelte undergrund. Nederst ligger det bløde skrivekridt, dette er lettere at nedbrydeligt end den overliggende limsten. Limstenen, som har gennemgående lag af grå flint, rager flere steder frit frem. Over limstenen findes et tyndt dække af moræneaflejringer. I området i nord kommer undergrunden ikke op over havoverfladen, og de lave klinter består derfor udelukkende af moræne.

Kridt
Skrivekridtet er let hærdet kalkslam. Dette er overvejende opbygget af mikroskopiske kalkplader – kokkoliter. Disse har oprindeligt siddet på overfladen af små alger, som levede fritsvævende i de øverste vandmasser i kridthavet for 65 millioner år siden. Når disse alger døde sank de ned på havbunden, hvorpå de blev aflejret som kalkslam. Udover kokkoliter indeholder skrivekridtet rester af dyr. Disse dyr var dem der også levede på kridtbunden, dette er bla. muslinger, brakiopoder og kiselsvampe. I kalkslammet gravede forskellige dyr og efterlod sig gravegange, som siden blev udfyldt med sort flint.