Kronhjorten
For 10.000 år siden indvandrede kronhjorten til Danmark, og er vores største vilde landpattedyr. Hannen, som er hjorten, kan måle 140 cm i skulderhøjde, og veje op til 230 kg. Den udvikler et stort gevir, som skiftes hvert år. Hunnen er lidt mindre, og hedder en hind. Bagdelen, som hedder spejlet omkranser halen og er gulbrun.
Kronhjorte er mørkebrune, men de findes også i hvide, og dem der i dag lever i Dyrehaven er efterkommere af 12 hvide krondyr, som Christian VI fik af kurfyrst August af Sachsen i 1737.
De 15-20 hvide krondyr (ud af 300) eller dåvildt er ikke albinoer, deres grå snuder, muler og gråblå øjne fortæller det, da ægte albinoer er rød øjet – de er en variant af den almindelige kronhjort. Hinderne og deres kalve holder mest til i den sydlige del af Dyrehaven, hvor hjortene er i den nordlige. De mødes kun i brunsttiden i september og oktober.

Dådyr
I istiden forsvandt dådyret fra vores breddegrader, men de blev genindført som pryddyr i 1200-tallet.
Hjorten måler 95 cm i skulderhøjde og kan veje 100 kg. Dåen er lidt mindre.
Dådyr kan være sorte, hvide eller brune. Deres spejl er hvidt med tre lodrette sorte striber, der ligner nr. 111.
Fra oktober til november er dådyret er i brunst. Der er cirka 1.600 dådyr i Dyrehaven.

Sikahjort
Denne stammer fra det østlige Asien og blev indført i Dyrehaven i 1923. Hjorten er op til 80 cm i skulderhøjde og har en vægt på ca. 50 kg, hinden dog kun 35 kg. Sommerpelsen er rødbrun med hvidgule pletter, vinterpelsen er ensartet mørkebrun, og spejlet er hjerteformet hvidt og omgivet af en sort stribe. Sikahjorten er i brunst fra september til januar. Der er cirka 100 sikahjorte i Dyrehaven. Andre dyrI vandPå Eremitagesletten ligger vandhullet Iglehullet, her lever der lægeigler. Lægeigler har været brugt i lægekunsten i tusinder af år, bla. mod åreladning. Lægeiglen er op til 15 cm lang. Andre gamle arter i vandhullerne er ferejer, vårkrebs – og damrokker.

Luften
I Dyrehaven er der gamle hule træer, og derfor er der både mange hulrugende fugle, primært natugle, sortspætte og den mere almindelige flagspætte. Derudover trives træløberen med de gamle træer, og omkring Mølleåen kan man opleve ravne, nattergale, isfugle og vandstære. Flagermus, ikke mindst brunflagermus, overvintrer i de hule træer. I sommernatten kan man se dem jage insekter mellem træerne

Planter – Træer
I Dyrehaven er der enkeltstående hvidtjørne og ældgamle egetræer med mange hundrede år på bagen, men der er næsten alle danske træsorter, bl.a. i Fortunens Indelukke. Træer, der går ud, får lov til at ligge og rådne. Derfor er der mange insekter, der tiltrækker fugle.

Alger
I Dyrehaven er der et væld af blomsterplanter, i foråret anemoner, både gule og hvide. De mest særprægede arter finder man i dammene og Mølleåen. I Dyrehavens damme er der mange forskellige alger, altså organismer der lever i vand. De store alger er det, vi normalt kalder tang. En af algeslægterne hedder Mallomonas. På verdensplan findes der kun 100 arter af den, og 17 af dem findes i Dyrehaven. Det er et vigtigt sted for algerne, selv om de færreste besøgende lægger mærke til dem.

Svampe
I Dyrehaven er Danmarks største biodiversitet, dvs. variation af arter, af svampe. Her er over 300 forskellige arter. Hjortene kan godt lide svampe, så  man skal være heldig for at finde gode spisesvampe på jorden.

I træerne over vildtets rækkevidde kan man ligeledes finde delikatesser. Her skal nævnes oksetunge, der vokser på egetræer, som den langsomt nedbryder. Den ligner en rigtig oksetunge, har en mild syrlig smag og smager dejligt rå, dryppet med citronsaft.