- Hærvejen -

Hærvejen går også under andre navne som, Oksevejen, Sakservejen, Gammel Viborgvej, Studevejen, Adelvejen og Pilgrimvejen.

Hærvejens historie

Hærvejen blev oprindeligt brugt til at transportere en hær, og der findes beretninger om, at en vendisk hær (vendere-folk) trængte dybt ind i Jylland ad denne vej i det 11. århundrede.
Som følge af dette opførte beboerne omkring vejen fæstningsværker og diger, hvoraf nogle stadig kan ses i nærheden af Hærvejen i dag.

Navne som Oksevejen og Studevejen indikerer handelsaktiviteten mellem Jylland og landene mod syd, hvor kød var en vigtig handelsvare, som danskerne kunne bytte med mere eksotiske varer fra syd. Det var mest rationelt at vente med at slagte dyrene, indtil de nåede frem til deres bestemmelsessted, og da en studedrift fra Danmark kunne fylde en del på vejen, var det vigtigt, at vejen var nogenlunde farbar. Handelsaktiviteten førte også til oprettelsen af bosættelser, der udviklede sig til vigtige knudepunkter og administrative enheder som Viborg og Jelling.

*Hærvejene* var tidligere tiders hovedfærdselsårer. Der er ikke tale om en enkelt, veldefineret vej, men om flere nord-sydgående vejforløb, der for nogles vedkommende kan have været i anvendelse på samme tid, men som har flyttet sig gennem tiderne. På de normale veje var broerne en flaskehals, så det særlige ved hærvejen var, at man kunne brede sig i flere spor, hvilket var nødvendigt ved studedrift og transport af en hær.

Vejens alder skønnes for nogle forløb at kunne føres tilbage op mod 4000 år (højanlæg, bebyggelser), men skriftlige kilder findes først fra begyndelsen af middelalderen. Vejforløbets høje alder skyldes sandsynligvis, at det følger vandskellet langs den jyske højderyg. Dette giver den fordel, at der er fhv. få vandløb og mosedrag, som skal passeres.

Skibsfarten udkonkurrerede Hærvejen

Med fremkomsten af skibsfart fik Hærvejen efterhånden konkurrence fra havnene ved fjordene på den østjyske kyst som transportvej, og med jernbanens indførelse i midten af det 19. århundrede forsvandt grundlaget fuldstændigt for at bruge Hærvejen som handelsrute. Den blev efterhånden stort set glemt, indtil historikerne omkring 1930 blev opmærksomme på den. Siden da er den blevet restaureret på flere strækninger, herunder flere af de gamle broer.
Vejen bruges nu om dage først og fremmest af turister, især cyklister og vandrere. En af de nationale cykelruter følger Hærvejen.

Hærvejen i dag