Esbjerg Havn /

Esbjerg Havn ligger ved Vadehavet, og rangerer blandt Danmarks største havne og forbliver isfri året rundt.
Mens den tidligere var en vigtig fiskerihavn, har dens rolle inden for denne industri gradvist svækket sig over årene. Fra omkring 600 fiskerbåde i 1980’erne er antallet faldet til otte i 2014. Til gengæld er Esbjerg Havn nu en central knudepunkt for både olie, naturgas og vindenergi i Vesterhavet.

Esbjerg Havns Historie
Efter afslutningen af 2. Slesvigske Krig i 1864, hvor Danmark mistede Altona til Preussen, havde landet behov for en isfri eksporthavn. Esbjerg blev valgt som stedet, og i 1868 blev beslutningen om havnens etablering taget for at erstatte den tidligere handelsrute. Esbjergs havneindsejling var oprindeligt farlig, hvilket førte til krav om opførelse af fyrtårne og fyrskibe, selvom dette tog noget tid at realisere.

Oprettelse og tidlig udvikling
Havnen, der var statsejet fra begyndelsen, blev anlagt i henhold til en lov fra 1868. Det første anlæg omfattede primært en dokhavn på ca. 5 ha., men dette blev først færdiggjort i 1874 efter nogle forsinkelser. Yderligere udvidelser fulgte, herunder en forhøjelse af dokhavnen og opførelsen af en ny forhavn og fiskerihavn. Havnen led dog betydelige skader under en stormflod i 1909.

Mellemkrigstiden
I tiden omkring 1. verdenskrig blev der foretaget store udvidelser af havnen, herunder flytning af den sydlige mole og udvidelse af den sydlige forhavn. Dette førte til, at Esbjerg Havn blev en af landets største havne med omfattende handel og eksport.

Esbjerg i dag
Esbjerg Havn fungerer nu primært som en transportknudepunkt for gods, især vindmølledele, samt som en forsyningshavn for olieboringer i Nordsøen. Fiskerihavnen, der tidligere var den største i landet med omkring 600 fiskerbåde, er nu lukket for konsumfiskeri og industriel fiskeri. I stedet fokuseres der på off-shore aktiviteter såsom vindmøller og forsyning af boreplatforme i Nordsøen.

Havnen har også færgeruter, herunder til Fanø, og tidligere til Harwich i England. C.H. Clausen har været arkitekten bag mange af havnens bygninger. I 2007 blev Dokhavnen udpeget som et nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen, og Esbjerg Havn er i dag også Danmarks største havn for bilimport.

Danmarks betydningsfulde godshavne (2024) //

I Kalundborg Fjord ligger oliehavnene, der tegner sig for størstedelen af godsmængden, mens Aarhus Havn skiller sig ud som landets førende containerhavn.

Trods hundredvis af danske havne med varierende grad af godshåndtering samles det meste gods i blot en håndfuld nøglehavne.
Samlet set står 25 af disse havne for hele 90% af den samlede godshåndtering, hvor de seks største udgør næsten halvdelen.
De 10 største havne eer:
Kalundborg Fjord Havne, Aarhus Havn, Rødby Havn, Fredericia Havn, Københavns Havn, Helsingør Havn, Aalborg Havne, Aabenraa Fjord Havne, Esbjerg Havn og Stigsnæs Havn.

Dette fremgår af en opgørelse udarbejdet af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med det kommende havneatlas, som SCMNews har fået indblik i gennem brancheforeningen Danske Speditører.

Når man ser nærmere på disse store havne, bemærker man hurtigt, at mange af dem har specialiseret sig i bestemte typer gods, hvilket giver dem en konkurrencefordel og mulighed for at tilbyde forskellige services.

Havnene spiller en afgørende rolle i transportsektoren, og derfor er det væsentligt at prioritere deres rolle i nationale planlægningsinteresser som forsyningssikkerhed.

Indsamlingen af data til det danske havneatlas er et initiativ fra Transportministeriet med det formål at skabe et overblik over de danske havne for at kunne prioritere nationale interesser bedre.

Danske Speditører påpeger behovet for en sådan prioritering og håber, at de indsamlede data kan øge opmærksomheden på havnenes centrale rolle i transportsektoren.