Salhammer Odde ligger ved Snogebæk. Der er en parkeringsplads lige ved Odden – og Røgeriet.

Navnet *Salthammer* har rødder i middelalderen og stammer fra det oldnordiske ord *hamarr* – der betyder sten, og refererer til en udposning eller odde på kysten. Ordet *salt* knytter sig nært til denne udformning og henviser til stoffet, der var afgørende for konservering af fisk i katolsk tid. På Hammers kort fra tidligere tider er der markeret en brygge, en landingsplads for både, som stadig ses fra klippen sydvest for den nuværende havn.

Revets dannelse skyldes sandsedimentering i et kystnært område for mere end 535 mill. år siden. Sandstranden blev gradvist forvandlet til hårdt materiale pga. fysisk-kemiske processer, som vi ikke fuldt ud forstår i dag.

Salthammer Rev har altid givet læ for lokale fiskere, og stranden fungerede som en tangplads, stillet til rådighed af det offentlige. Med indførelsen af større både i fiskeriet blev der behov for en større havn, hvilket resulterede i opførelsen af den nuværende ø-havn i 1888.

Snogebæk med Salthammer repræsenterer et geologisk nationalt klenodie, hvor sandstenen indeholder spor af fortidens dyreliv og muligvis Bornholms første beboere.

Salthammer Odde er ligesom Nexø Sydstrand en vigtig raste-lokalitet for højnordiske vade- og andefugle på deres træk fra ynglepladserne ved Ishavet til vinteropholdssteder syd for Bornholm.

På de flade klipper inden for bryggeområdet findes linjeformede beboelsesgange, dannet af dyret Skolithos, samt U-formede gravegange efter dyret Diplocraterion, som levede i kystmiljøet for mange millioner år siden.

Bornholm er kendt for sine sprækkedale i granitområderne på den nordlige del af øen. Disse dale, med deres primære retning NØ-SV, er dannet af spændinger i undergrunden under Kambrium for 500 mill. år siden.