Sømærket ved Blokhus Strand

Nordvest Jylland

Fakta om Sømærket ved Blokhus

  • Sømærket står ved Blokhus strand – det er 15 m højt.

  • Det første sømærke ved Blokhus kom i 1882.

  • Sømærket blev ombygget i 1898. Her fik det ben af jern, så det kunne klare da det hårde vejr

  • I 1944 under 2. verdenskrig sprængte tyskerne sømærket.

  • Først i 2006 blev sømærket genopført.

soemaerket-blokhus
Sømærket ved Blokhus strand

Hvor er Sømærket ved Blokhus?

Sømærket ved Blokhus, står i klitterne ved Blokhus strand.

Man kan finde det ved at køre gennem byen ad Strandvejen, og helt ud på stranden, og kigge op i klitterne.

Foran klitterne står de legendariske hvide badehuse på stranden.

Om Sømærket ved Blokhus

 Blokhus sømærke står her:
position 57 grader 215 – Sømærket er 15 m højt.

Man brugte de originale tegninger til at opføre sømærket.
Dog er benene ikke jernbenene, men istedet limtræ, der kan holde til enhver storm.

Sømærkets placering er dog ændret, da det oprindeliges placering i dag erhvor der er bygget sommerhuse.

badehusene-soemaerket-blokhus
soemaerket-blokhus
badehusene-soemaerket-blokhus

Historien om Sømærket ved Blokhus

Blokhus Sømærke / Blokhus Båken
Sømærkers formål var for at forebygge strandinger, hvilket ville øge sikkerheden til søs.

Inden sømærkerne blev bygget, brugte man Hune Kirke som sømærke – dog uden at *fortælle* de søfarende hvor de var.
Herfra var der tidligere helt frit og udsyn helt til havet, da der ikke fandtes høje klitter som i dag.

I 1880érne valgte man at bygge 23 sømærker langs den jyske vestkyst.
Hvert sømærke havde sin egen facon, som også var tegnet på søkortene, hvorpå skibene kunne se deres position.
Det var også muligt at beregne afstanden fra kystlinjen på denne måde.

Sømærket ved Blokhus blev bygget i 1882, og ombygget i 1898.
Det første sømærke havde træben (lærkestammer), men blev skiftet ud med jernben, da hårdt vejr fik sømærket til at svaje voldsomt.

Under 2. verdenskrig i 1944 sprængte tyskerne sømærket.
Da man efter krigen genopbyggede Blokhus, blev sømærket ikke genopført, da dets funktion ikke længere, havde betydning ifht. den nye navigationsteknik.

Blokhus sømærke blev i 2006 genopført.
Dette kom i værk efter forslag fra Blokhus og omegns grundejerforening.

Man brugte de originale tegninger til at opføre sømærket.
Dog er benene ikke jernbenene, men istedet limtræ, der kan holde til enhver storm.

Sømærkets placering er dog ændret, da det oprindeliges placering i dag er hvor der er bygget sommerhuse

soemaerket-blokhus

Historien om Sømærker i Danmark

Sømærkerne / båkerne ved den jyske vestkyst er høje, skulpturelle, trebenede trækonstruktioner.
De stammer fra midten af 1800-talelt og indgik i et samlet system af sømærker, der dengang heddende *Kyst og Klitvæsen*.
De blev rejst for at forbedre sø-sikkerheden.

Der var oprindelig 23 sømærker, flere er blevet fredet og genopbygget. 
De forskellige sømærker er op til 12 m høje og *hovederne* på toppen kan være en cirkel, en trekant, en firkant eller en anden letgenkendelig figur.
Disse sømærker blev alle indtegnet som signaturer på søkortene.
Derved kunne navigatørerne bestemme skibenes nøjagtige positioner, og skibene kunne udfra sømærkerne hvor de var.

I dag har sømærkerne ikke længere nogen søfartsmæssig funktion.
De anses sammen med redningsstationerne for vigtige kulturhistoriske og arkitektoniske kendetegn i det vestjyske kystlandskab.

Navnet *båke* kommer at det tyske *Baken* eller *Bavn*, der tilbage i Middelalderen var betegnelsen for en stabel brænde, der blev antændt som signalbål på et højtliggende sted.

Sømærker kan ses langt tilbage i historien.
De blev med tiden systematisk opsat med oprettelsen af nationale vagervæsener.
Tilbage i 1844 fik Danmark oprettet det *Kongelig Dansk Vagervæsen*.
Her blev det besluttet hvor og hvordan der skulle afmærkes i danske farvande.
Der var dog ikke nogen international koordinering.
Danmark udviklede  sit eget system, der var røde og sorte sideafmærkninger monteret med koste.
Disse pegede opad eller nedad.
I Tyskland, Sverige eller Norge, havde afmærkningerne andre farver, former eller funktioner.

I 1980 blev der endelig vedtaget et international regelsæt.
Dette var af den internationale organisation International Association of Lighthouse Authorities (IALA) der kæmpede for det.
Derved fik de reduceret mange nationale regler til to internationale systemer, som er i brug i dag.
De to systemer kaldes A og B og bruges forskellige steder på Jorden
I dag bruges System A  mest i verden, herunder Danmark.
System B bruges i Nord- og Sydamerika samt visse steder i Asien. 
Heldigvis er systemerne ens på mange punkter.
Hovedforskellen er, at farven (men ikke formen) på sideafmærkningerne er byttet om.

Blokhus strand er ca. 100 m bred og er åben for bilkørsel.
Langs stranden står der hvert år 47 badehuse fra ca. 1. maj til 30. sep.

Vesterhavet begyndte at lokke sommergæster tilbage i midt 18oo-tallet.
I omkring 1870érne tog turismen til ved Blokhus.
I starten skete badningen ærbart fra badevogne i vandkanten.
Derefter blev badevognene erstattet af badehuse på stranden.
Disse blev brugt til omklædning og ophold.

badehusene-blokhus
Badehusene ved Blokhus

Sømærket ved Husby Klit ligger ca. 7 km nord for Søndervig.

Det er et flot sømærke / båke der blev rejst i 1884, nogenlunde samtidigt med de andre Sømærket på vestkysten i Jylland.

Sømærket blev fredet i 1997, samtidigt med de fleste andre.

husby-soemaerke
Sømærket ved Husby

I Nordjylland findes der flere øer:
På østkysten ligger:
– Hirsholmene, – Læsø, – Anholt, – Kalø, – Hjelm
I Limfjorden er:
– Agerø – Livø, – Egholm, – Jegindø, – Mors, – Fur, – Borreholm, – Venø
I Silkeborg Søerne:
– Møgelø
I Stadil Sø:
– Hindø

fur-knudeklinterne
Knudeklinterne på Fur

Andre oplevelser i Nordjylland

Sømærket ved Blokhus

Sømærket ved Blokhus

Sømærket ved Blokhus Strand

Badehusene ved Blokhus

Badehusene ved Blokhus

De legendariske hvide Badehuse

Rødstenen / Bispehuen på Fur

Rødstenen / Bispehuen på

Kæmpe naturoplevelse på Fur

Den Røde sten – Fur

Den Røde sten –

Den Røde Sten Oplev

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk