I nutidens tidsalder er Hærvejen kendt som en gammel vej, der strækker sig gennem Jylland til Slesvig-Holsten. Denne strækning blev imidlertid formet af historikeren Hugo Matthiessen, der udgav bogen *Hærvejen* i 1930. Dette var en smule vildledende, da ordet *hærveje* tidligere blev anvendt som en generel betegnelse for større veje i Danmark, helt tilbage i 1600- og 1700-tallet.

Hærvejens historie

Hærvejen blev oprindeligt brugt til at flytte hære og tropper. Der findes fortællinger om, at en vendisk hær trængte dybt ind i Jylland ad denne rute i 1000-tallet. Det fik lokale beboere til at opføre fæstningsværker og diger, hvor nogle stadig kan ses i dag nær Hærvejen.

Navne som Oksevejen og Studevejen viser, at vejen også var en vigtig handelsrute mellem Jylland og landene mod syd. Her blev især kvæg og kød transporteret sydpå, hvor det blev byttet til eksotiske varer. Dyrene blev ofte først slagtet, når de nåede frem, og derfor var det vigtigt, at vejen var farbar. Handlen førte til, at der opstod bosættelser langs ruten, som senere udviklede sig til vigtige byer som Viborg og Jelling.

Hærvejen er ikke én enkelt vej, men flere nord-sydgående ruter, som har ændret sig gennem tiden. På almindelige veje kunne broer skabe flaskehalse, men på Hærvejen kunne man brede sig over flere spor. Det var praktisk ved både studedrift og hærtogter.

Nogle dele af vejen menes at være op til 4000 år gamle, blandt andet på grund af fund af høje og gamle bosættelser. De ældste skriftlige kilder er dog fra middelalderen. Ruten følger ofte den jyske højderyg, hvor der er færre vandløb og moser, hvilket gjorde rejsen lettere.

Skibsfart og jernbaner overtager

Med udviklingen af skibsfart blev Hærvejen gradvist mindre vigtig, da transport langs kystens fjorde blev mere effektiv. I midten af 1800-tallet gjorde jernbanen endegyldigt vejen overflødig som handelsrute.

Hærvejen blev derfor næsten glemt, indtil historikere genopdagede den omkring 1930. Siden er flere strækninger blevet restaureret, herunder gamle broer. I dag bruges Hærvejen især til turisme, særligt af cyklister og vandrere, og en national cykelrute følger dele af den gamle vej.