Hammershus er anlagt på en 74 m. høj klippe. Dens areal, med forborge har et areal på ca. 35.000 kvm. Ringmurene har en længde på ca. 750 m. I ruinens nordvestlige hjørne er en dam, herfra blev slottet forsynet med fersk vand. Ud mod havet er der stejle klipper. På de andre sider er det svært klippefyldt terræn.

Historie
Formentlig blev borgen grundlagt i begyndelsen af 1200-tallet. Det siges, at det var efter overenskomst mellem kong Valdemar Sejr og ærkebiskoppen i Lund, Anders Sunesen.

Borgen blev i 1265 erobret af Erik Klipping, men den blev givet tilbage til ærkebiskoppen i 1276. Derved kunne den under de næste ærkebiskopper Jens Grand og Esger Juul spille en vigtig rolle i magtspillet mellem konge og kirke.

Erik 6. Menved var utilfreds med, at fredløse kunne søge ly på borgen. I 1319 lykkedes det marsk Ludvig Albertsen Eberstein at indtage borgen.
Eberstein var først kongens høvedsmand på borgen. Men i 1321 blev det givet tilbage til ærkebiskoppen af Christoffer 2., var han borgherre for ærkebispesædet i Lund. Fra 1324 – 1325 forsvarede han borgen mod angreb og belejring af rigsmarsk Peder Vendelbo. Han overgav sig efter 16 måneders belejring til Eberstein, hvorpå kong Valdemar Atterdag overtog herredømmet over borgen. Dog gav han den kort efter tilbage til ærkebispesædet. 

De beholdt borgen indtil 1522, hvor Christian 2. gjorde krav på Hammershus. Han satte biskoppen Jens Beldenak fra Odense til at varetage borgen.