Kirkens nyere historie
Kirken fra middelalderen fik lov til at blive stående urørt indtil 1797. I kirkens vestre ende blev der bygget et tårn i 1550, som blev ombygget i 1699. Pladsproblemer i kirken blev klaret ved opførelse af pulpiturer og lægter, hvortil børn og tjenestefolk henvistes.

Det såkaldte pax’ske pulpitur er stadig bevaret. Dette skyldes Michel Nielsen, en fattig rønnedreng, der rejste til Pommern. Her tjente han sig op på en herregård og efter herremandens død giftede sig med enken og overtog hans gård og navn, Pax. I 1721 skænkede han sit hjemsogns kirke et pulpitur, der blev anbragt over for prædikestolen på nordmuren. Det er optaget af byens fornemste borgere, hvis navnetræk stadig kan ses bag det sydlige pulpiturs brystværn. Pulpituret og dets billeder fra Jesu lidelseshistorie har siden været anbragt forskellige steder. Det dækker nu facaden på sideskibenes to store pulpiturer.

I 1797 blev den nuværende nordarm bygget og alteret var indtil 1915 flyttet hen til kirkens sydvæg. Fra 1915-18 skete der store ombygninger, hvorved kirken blev to meter bredere og den søndre korsarm bygget til. Alt opførtes så tæt på den gamle stil som muligt. Det gælder også tårnet og tagrytteren. Den nuværende kirkebygning blev indviet i 1918. I 1982-83 gennemgik kirken en større restaurering. Det er herfra kirkens smukke gulv i paradisbakkegranit stammer.