Slot på Als

Augustenborg Slots historie 
Slottets historie begynder med Hans den Yngres fem arveberettigede sønner.
Ved hans død i 1622 arvede de hver et lille hertugdømme.
Sønnen Alexander fik området omkring Sønderborg. 
Efter hertug Alexanders død i 1627, blev det af landsregeringen udskilte lille fyrstedømme Slesvig-Holsten-Sønderborg ikke mere til at dele.
Seks af de fem sønner arvede den hertugelige titel, men de måtte selv sørge for driften af deres godser.
Alexanders søn Ernst Günther erhvervede sig flere godser og bondegårde på øerne Ærø og Als.
Han blev den første hertug af linjen Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.

I 1651 solgte Kong Frederik 3. Stavnsbøl Birk til hertug Ernst Günther (1609-1689).
Han giftede sig samme år med sin kusine prinsesse Augusta, og de slog sig ned i Sønderborg.
I 1660 blev den bedste gård i det gamle Stavnsbøl nedlagt, dette var for at give plads til et nyt herresæde opkaldt efter hertuginden.
Siden forsvandt resten af Stavnsbøl for at give plads for en ny avlsgård mm.
Ernst Günther udvidede godset på Als ganske betydeligt.

Første slot i Augustenborg var en stor bindingsværksbygning.
Denne blev opkaldt efter hertug Ernst Günthers hustru, Augusta.
Disse bygninger var forgængeren for det nuværende slotsanlæg.
Efter at de forskellige Sønderborg-linjer havde betegnet sig som *hertuger af Sønderborg* eller *hertuger af Slesvig-Holsten*, betegnede de forskellige familielinjer sig indtil midten af det 18. århundrede sig som hertugerne af Augustenborg.

Slottet blev stamsæde for hertugslægten. Og de erhvervede sig i den anden halvdel af det 17. århundrede sig flere besiddelser, hvorpå de udbyggede deres godsbesiddelser.
Slottet forfaldt, og blev revet ned under hertug Frederik Christian 1.
Derved blev der plads til det nuværende anlæg i senbarok-stil.
Byggearbejdet stod på i årene 1770-1776. I 1829 blev der bygget et stutteri til slottet.

Sidste af slægten på slottet var hertug Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.
Han tog aktivt del i treårskrigen mod Danmark.
Slottet blev i 1850 beslaglagt af den danske hær.
Hæren anvendte det frem til 1864 som lazaret og kaserne.
Efter 1864 – den 2. Slesvigske Krig 1863-1864, kom Sønderjylland under tysk herredømme.
Augustenborg blev lagt under den preussiske stat, der brugte det til kvindeseminarium.
Hertugslægten fik det tilbage i 1885. Dog foretrak Ernst Günther 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg at blive boende på Gråsten Slot, så seminariet blev på Augustenborg.

Da Ernst Günther døde i 1921 blev hans fætter Albert John af Augustenborg (1869–1931) den sidste titulære hertug af Augustenborg.
Fra 1931 er hertugerne af Glücksborg de eneste sønderborgske hertuger, der er tilbage.

Efter Genforeningen i 1920 solgte hertugfamilien, i 1921 slottet til den danske stat.
I 1929 vedtog Rigsdagen, at slottet skulle indrettes til et psykiatrisk sygehus med plads til 500 patienter.
Slottet blev i 1976 overtaget af Sønderjyllands Amt, og fra 2007 Region Syddanmarks almenpsykiatriske hospital.
Det psykiatriske hospital blev indviet i april 1932 og nedlagt i september 2015.

Augustenborg Slot i dag
Der er i dag adgang til slotsparken, gårdspladsen Augustenborg Slotskirke og et lille museum, der fortæller om slottets og områdets historie.
Slottet er ikke tilgængeligt for offentligheden. 
I 2016 oprettede NaturErhvervstyrelsen, i dag Landbrugsstyrelsen en ny afdeling på Augustenborg Slot.
Her er ca. 60 medarbejdere.