Det siges, at Esehusene er fra omkring 1816-1880. Den gang var geografien i området helt anderledes. Der var passagen til Vesterhavet ved Nymindegab – også kaldet Gabet, og ikke som ved Hvide Sande som i dag. Den gang fiskede mange ved Nymindegab om foråret, og der var meget aktivitet i området fra foråret og sommeren igennem.

Fra april til Sct. Hans boede tjenestekarle og piger i Esehusene. Disse kom inde fra landets gårde. Et af husene blev brugt som redskabshus, her satte de madding på krogene.

Husene er lavet som A-huse. Disse kaldes knæhuse eller spændhuse i området. Spænder betyder spær, hvilket henviser til spærkonstruktionen, der er placeret direkte oven på jorden.

Denne slags huse var tidligere helt almindelige at finde ved vestjyske gårde, hvor man benyttede dem til opbevaring af tørv mm.

Bygningsmaterialerne til hytterne er *hvad der var* – altså forhåndenværende materialer. Således kan de skæve stykker træ være strandingsgods, tilovers træ mm. Gulvene er både skibsluger, der er belagt og andre uens materialer.

Husenes navn stammer fra *påsætning af madding*, som hedder *at ese*. Dette var pigernes / kvindernes job, og der var en esepige for hver fisker. En esepige kunne nå at klargøre 4 bakker med omkring 600 kroge, fordelt med 3 liner. Dette var hvad en fisker kunne nå at sætte på, på en tur, altså omkring 2400.