Fyrtårnet på Ørnebjerget

Ørnebjerget er 82 m oppe over havet. Her byggede man i 1872 det nuværende granitfyr på 21 m. For at bygge fyret huggede man granitblokke ud af klipperne omkring fyret. På toppen af fyret står en 2,59 m høj fresnellinse, som er omkranset af et linsehus i bronze. Der er en fyrmesterbolig tilknyttet til fyret. Tæt ved ligger andre bygninger der tjente som bolig for fyrassistenterne.

Fyret et anduvningsfyr. Det udsendte et fast hvidt lys fra en 5-vægers moderatørlampe, der senere fik tilføjet en blinkemekanisme. Blinkemekanismen var et urværk i tårnets midte, hvor en skærm blev trukket op og ned omkring lyskilden. Fyrtårnene havde hver deres blinkesignatur, hvilket gjorde man kunne kende de forskellige fyrtårn fra hinanden. I 1907 kom en glødenetsbrænder til, hvor der blev brugt petroleum. Senere blev denne udskiftet med en elektrisk glødepære.

Det blev muligt at sende issignaler i 1884. Dette havde stor betydning for om Øresund fx. var frosset til. Dette kan man i dag se spor af, da der er rustudtrækket på fyrets nordside, hvor jernstængerne sad. 

Hammerodde Fyrs oprettelse var ikke en erstatning for Hammeren Fyr. Det var mere et supplement. Det hjalp sejlerne hvis det var tåget og diset i vejret. De havde samtidig drift i ca. 100 år.

Fyret lyste frem til 1990. Derefter overgik bygninger og fyr fra Farvandsvæsenet til Naturstyrelsen. I 2011 blev lyset igen tændt – det havde de nye beboere fået tilladelse til.