St. Alban’s English Church har fået sit navn efter Sankt Alban. Han var Englands første martyr, der blev henrettet i ca. år 304.

Tilbage i det tidlige 1500-tallet var der en stor engelsktalende minoritet i Danmark. De ønskede at afholde gudstjenester i deres egen tro, men iflg. Kongeloven af 1665 tillod man kun den lutherske statskirke. I 1700-tallet blev der gjort flere undtagelser fra den lov og i 1834 kunne den engelske menighed i København afholde deres gudstjenester i nogle lokaler i Store Kongensgade. Endelig i 1849 blev det vedtaget i Grundloven at der er religionsfrihed i Danmark.

Menigheden ville med tiden gerne have en rigtig kirke. I 1853 begyndte en komite at skaffe midler og først i 1864 appellerede man til Prinsen af Wales der var blevet gift med den danske prinsesse Alexandra, hvorefter der begyndte at ske noget. Det lykkedes parret at skaffe den meget attraktive byggegrund ved Kastellet, samt midlerne til at bygge kirken. I 1885 kunne prinsessen nedlægge grundstenen til kirken. Kirken blev tegnet af Sir Arthur Blomfield, og byggeriet blev forestået af Ludvig Fenger. Godt 2 år efter blev topstenen sat på tårnet, og i midt 1887 blev kirken indviet med deltagelse af kongelige, diplomater, ministre og kirkefolk. Først senere i 1887 kom kirkens klokker på plads, da de første, ikke var stemt korrekt. Under indvielsen blev der ringet med lånte klokker.

Oprindeligt var kirken uden kunstlys – der blev først indlagt elektrisk belysning i 1928. I vinteren 1932-33 blev der indlagt varme.

I 1982 blev der taget initiativ til at restaurere kirken – inden den blev 100 år. Kirken blev istandsat under ledelse arkitekten Jens Christian Varming, og stod klar i 1985 til jubilæumsgudstjenesten.